Historie

Præster i Understed kirke

I 1555 var det Understed – Karup – Lendum Pastorat, men samme år blev det ændret til Understed – Karup  Pastorat.

15.. Villads

Vistnok den hr. Villads, som man vèd 1550 boede i  Lendum. (som ved denne tid vist nok ikke længere var anneks til Understed-Karup).

Ifølge Biskop Oluf Chrysostomus` optegnelser om præsternes bøger i Vendelbo stift (som stammer fra årene  1547 – 1552) ejede hr. Villads fire bøger,  nemlig:

1)    Kirkeordinansen af 1539

2)     Det nye testamente på dansk

3)     Ant. Corvinus` postil på dansk og latin

4)     En salmebog, tillige indeholdende Luthers lille katekismus.

1546 – N.N. Isak

I ”Tegnelser over alle lande” er anført følgende missive fra 1546 ”Her Isaac i Underste prestegardtt en forschrefftt til Christopher Styge, att handt jngenn forhinder schall giøre hannom paa then landgildt, som gaar af Karps prestegaardt” (Tr. I Danske Magazin, 4 rk, bd I (1864) s. 170. Kristoffer Stygge (Rosenkrans) var 1537-1552  lensmand på Sæbygaard. Se Erslev, Danmarks Len og Lensmænd i det sextende Aarhundrede (1879) s. 133.

Hr. Isaksen skal have være fader eller broder til Christian Isaksen, sognepræst i Vrejlev-Hæstrup ca. 1550-1570

1568-1594 Simon Christensen Spend

Simon Christensen Spend boede i Karup Præstegård og indberettede om kaldet i 1568-1571. Han underskrev hyldingsfuldmagten 1584.

Havde 2 børn: Christen Simonsen Spend, som blev hans efterfølger og en datter, som blev gift med Jep N.N.

1594-1621 Christen Simonsen Spend

Født formentlig i Karup, søn af sognepræst Simon Christensen Spend. Død mellem 1621-1625

1608 havde han en strid med beboerne i Fladholt og Kættrup om brugen af deres fælles store hede, fordi de andre havde indhævet noget af fællesejendommen og bygget derpå. Præsten klagede derover til kongen, der gav lensmanden på Sejlstrup, Jørgen Friis, ordre til at undersøge sagen (Kanc, Brevb. 1609-1615, s. 15-16, 28. Januar 1609).

Christen Simonsen Spend fik 1610 fuldmagt til at deltage i Prins Christians hylding. 1611 rejste han tiltale mod sin søstersøn Simon Jepsen, som han havde opfødt fra barndommen af og til. Han var så gammel, at han kunne vogte fæ, men i foråret 1610 var drengen løbet fra ham. Endvidere tiltalte han ved retten et ”kvindfolk”, som var løbet af hans tjeneste efter at have fået mere i løn, end hun havde fortjent, og skønt Hr. Christen var i sot sygdom og skrøbelighed  (Børglum Herreds tingbog 19.april 1611).

1617 fødte hans tjenestepige Anne Jensdatter et pigebarn, og ved Børglums Herreds ting 27. marts 1618 skyldte hun en afdød Karl Christen Olufsen ved Kvessel Bro for at være barnefader. Men senere den 10. oktober 1620 udlagde hun på herred tinget hr. Christen Spend som fader, og der udviklede sig nu en lang proces herom, både ved gejstlig ret og ved Viborg Landsting. Det endte med, at hr. Christen ved en ed fralagde sig paterniteten, og at pigen blev dømt som løgnerske, idet hun vist - efter hr. Christens tilskyndelse – først havde udlagt den afdøde Karl (Landsting domb, fol. 410, og 1621, fol. 19,31 og 115).

Havde 4 børn: 1) Johanne Katrine Christensdatter Spend (ca. 1600-1642) – blev gift med eftermanden. 2) Niels Christensen Spend (1604-1664), sognepræst i Sæby 1629-1642 og derefter ved Holmens Kirke i København. 3) Jens Christensen Spend (1606-1654) sognepræst i Sjørring-Torsted i Thisted amt. 4) Else Christensdatter Spend (16.. -1645) gift med Jens Poulsen og derefter med Peder Jakobsen, Thisted, begge sognepræster i Snedsted, Thisted amt.

Kappellan hos Christen Simonsen Spend:  Lars Ibsen eller Justesen – 1614

Død 1614 i Understed. Kaldet som medhjælper og efterfælger. (adjunctus et successor).

1625-1663 Peder Hansen Mørk

Født omkring 1597, antagelig i Torslev sogn. Søn af Hans Pedersen Mørk i Hammersholt, Torslev sogn (død ca 1612) og hustru Lisbeth Danielsdatter Chrysostomus af Hjørring (død ca. 1630). Student Aalborg 1617, nød antagelig kommunitet 1617.  Blev sognepræst i Understed-Karup mellem 1621 (da vi sidste gang hører om formanden) og 1625 (da Peder Mørk indberetter om kaldet).  Død 23. August 1663.

Gift 1. Gang 162. med Johanne Katrine Christensdatter Spend, født ca. 1600, død 1642, datter af tidligere sognepræst i Understed- Karup Christen Simonsen Spend (15.. – 162.)

Gift 2. Gang 1645 med Karen Jakobsdatter, født 16.., død ca 1685 (intet skrifte).

Peder Hansen Mørk var oldebarn af den anden luterske biskob i Vendelbo stift, reformatoren Oluf Chrysostomus (død 1553), idet hans moder var datter af Oluf Chrysostomus`søn Daniel Olufsen Chrysostomus, sognepræst i Hjørring (1536-1602)

På nord væggen af Understed Kirkes kor hang tidligere over døbefonten et epitafium, afdelt i to firkanter, en større foroven og en mindre forneden, i hvilke der var spor af to malerier, der forestillede Kristius på korset og hans himmelfart. På venstre side var anbragt navnet Petrus Johannius Mørchius med årstal 1642 og til højre hans kones navn, hvoraf kun var at læse ”Johanne Cathr…  mia 1642”. Nederst på epiyafiet var anført Daniels bog 12.3 på latin (meddelt af  A.H. Nielsen i Saml. Til jydsk Hist. og Topografi 1. Rk bd. IX (1882-83) s. 202.

Af Peder Hansen Mørks levendefødte børn kendes kun en datter af andet ægteskab: Karen Pedersdatter Mørk født ca 1648, dødsår ukendt. Gift med Msr. Jens Brock af Tveden i Karup.

2. maj 1625 indberettede Peder Hansen Mørk om kaldets beskaffenhed. I 1645 skyldte han Jens Nielsen i Skovsgaard i Asdal 15 slettedaler. 1648 lovede han at betale sin formands gæld til Karup kirke.

Først i oktober 1645 fødte Peder Mørks anden kone Karen Jakobsdatter et barn, og der blev rejst tiltale mod præsten for dette ”utidige foster”. Flere vidner havde set barnet, som var meget medtaget, så man regnede ikke med, at det kunne leve.  Jordemoderen forklarede, at barnet manglede negle på fingre og tæer og var kommet flere uger for tidligt. Ved dom af Viborg Landsting blev hr. Peder Mørk frikendt (Landstings domb. A 1647, fol 35).

Peder Mørk havde en hund, som forsvandt i 1643. Efter først at have spurgt sine naboer om de havde set den, og dernæst efterlyst den fra prædikestolen – alt uden resultat – tog hr. Peder det usædvanlige skridt at efterlyse hunden på Vennebjerg Herredsting. Muligvis har han allerede på dette tidspunkt haft mistanke om, at ikke alt stod ret til, for han lod samtidig sine naboer og sognemænd aflægge et tingsvidne om, at det ikke var dem vitterligt, at den eftersøgte hund i nogen måde eller nogen tid havde skadet andre, det være sig mennesker eller kreaturer. Ej heller havde de set eller hørt nogen anden mand give klage over hr. Peders hund.

Den 27 februar 1643 fremkom på Vennebjerg Herredsting Søren Andersen i Boel Mølle og vidnede med ed og oprakt finger, at omtalte hund ikke på nogen måde havde gjort ham eller hans kreaturer skade, og det samme vidnesbyrd aflagte Søren Andersens broder, Christen Andersen Fuglsang. Derefter fremstod Christen Thomsen i Rugtved og Jens Laursen i Kiis med fire synsmænd og bevidnede, at de for 14 dage siden havde været i Boel Mølle på hr. Peders vegne, og der så de ”samme fornævnte hr. Peders hund, at skindet var tagen af ham, og det hængte på Søren Andersens stueloft i Boel Mølle, og raden af den samme hund lå på hans bageovn hos en anden øg-rad”. Desuden vidnede de, at de kunne se et slæbespor tværs igennem Hestvang Skov og Mark og lige ned til Boel Mølle, og de kunne se, at der havde gået både hunde og ræve efter samme slæbespor.

Nu så det ret broget ud for Søren Andersen, og han tilstod da, at han havde ladet tage huden af hr. Peders hund.

Tjenestepigen i Boel Mølle, Anne Nielsdatter, vidnede herefter, at hun havde været til stede, da Søren Andersens moder, Anne Mikkelsdatter, tog huden af hunden, mens Søren Andersen selv holdt ved – de nødede hende til at holde lys for dem, at se ved.

Hr. Peder begærede nu dom over Søren Andersen i Boel Mølle, men sagen blev opsat i en måned. Imidlertid mødte Søren Andersen ikke ved næste behandling af sagen, og først 5. Juni 1643 kom den for igen. Hr. Peder oplyste, at da det var en meget ”kiøn og vagt hund”, så var den lige så kær som en staldokse, som Søren Andersen herfor blev pålagt at erstatte hunden med.

Søren Andersen måtte nok prise sig lykkelig over at slippe så billigt – ikke så meget p.g.a. hunden, men den famøse hesterad, som blev fundet på hans bageovn, mere and antydede, at han havde beskæftiget sig med at flå heste. Det var jo udpræget rakkerarbejde, som kunne få de alvorligste følger for ham.

I de langstrakte retsforhandlinger findes ingen antydning af, hvad race præstens hund tilhørte, men et omtrent samtidigt tingsvidne oplyser, at Lengsholms ejere benyttede støvere til at jage harer ud fra et krat, hvor så mynder overtog jagten. Uheldigvis var det i dette tilfælde ikke jægernes eget krat han jagede i.

På Børglum Herredsting den 11 april 1654 fremlagdes en attest fra sognepræsten i Understed-Karup, Peder Mørk, om, at Søren Skomager i Karup 1653 havde ladet lyse i kirken 3 søndage før 4. søndag i Advent (Bandsøndag) efter 4 svin fra Vester Hjermitslev , som skulle gå på olden i Tveden skov, men var blevet borte. Advent søndag skete i Karup og Understed Kirker af den hele menighed en almindelig og alvorlig Guds Kirkes Bøn om, at den skændige svine tyv måtte få en åbenbarlig skam og skændel for sin onde gerning.

Bandsættelse af ukendt tyv blev efter reformationen tilladt ved de på et bispemøde i København den 10.august 1540 vedtagne artikler. Det blev forbudt ved forordning af 27. Marts 1629, der dog ikke helt afbrød præstens medvirken i anledning af begåede forbrydelser, idet det pålagdes præsten at gøre bøn fra prædikestolen om, at gerningsmanden måtte blive opdaget og straffet , og han indtil dette var sket måtte afholde sig fra altergangen. Følgen deraf blev, at man nu anvendte ”den hellige kirkes bøn” på samme måde, som den tidligere bandsættelse, og endog benyttede ordet bandsættelse om den forfølgelse, der sluttede med kirkens bøn (Klitgaard, Vends. Årb. IX 1930-32, s. 3559.

I Understeds opgørelse over udgifter under svenskekrigen 1657-1660 ses det, at Peder Mørk har betalt til svenskerne i penge og andet ved idelige og ulidelige besværinger af officerer, ryttere, soldater og eksekverere, som næsten altid søgte til præstegårdene,  over 80 rigsdalere i penge, og til kongens ros tjeneste og til flåden havde han ydet korn, penge og munderede heste for 39½ rigsdaler.

Peder Hansens Mørks anden hustru, Karen Jakobsdatter, boede som enke i 1672 i Stendal i Karup, da hendes datter Karen Pedersdatter Mørk blev stævnet af rådmand Claus Thomsen Høg i Aalborg (Børglums Herreds tingbog 17 sept. Og 29 okt. 1672).

1684 blev hun i præstens Laurids Holstebros hus i Sæby meget alvorligt pryglet af den senere præst i Sæby, Melchior Christensen Hjardemaal, der DA opholdt sig på Bangsbo, mens hun da havde bopæl i Fladstrand (Sæby Tingbog 28 maj 1684, skattemandtal 1684). Hun var død før 1. Marts 1686.

Datteren Karen Mørk blev 1672, da hun opholdt sig hos moderen i Stendal i Karup, stævnet for varegæld 28½ Slettedaler til rådmand Claus Thomsen Høg i Aalborg efter regnskabsbog 1664.

Hendes løsøre stod endnu i Understed Præstegård, hvor der gjordes arrest i det, indtil der faldt dom, da hun ingen fast bopæl havde. Han havde da opholdt sig 5 år i Norge, hvor hun havde slægt (Børglums Herreds Tingbog 17 sept. og 29 okt, 1672). 1684 levede hun sammen med moderen i Fladstrand, men 1686 i Fylledet i Flade, da Jens Thomsen Rugtved stævnede hende for restgæld på en obligation på 40 slettedaler, som hendes salig moder havde  udstedt til Laurids Pedersens arvinger i Rugtved (Vennebjerg Herreds tingbog 1. Marts 1686)

1689 boede hun i Tveden i Karup og stævnedes da af Albert Christensen, præst i Volstrup, til betaling af penge og korn, som han havde leveret hendes moder 1675-1682. Karen Mørk havde også opholdt sig 8 uger i Volstrup præstegård uden at betale for opholdet. Da hun nu atter stod i begreb med at rejse til Norge, gjorde præsten arrest i hendes ejendele i Tveden, skønt hun hævdede, at hendes moder havde betalt præsten et stykke blåt taft med 7-8 brede sølvgaloner på (Børglum Jerslev  Herredes tingbog 2.maj 1689). Det er dog tvivlsomt, om hun kom til Norge, thi hun blev gift med en Msr. Jens Brock, der 25 januar nævnes ”til huse i Tveden i Karup” (Sæby tingbog) og den 14 november 1694 som ”residerende” samme sted, altså en mand udenfor bondestand.

Han havde 1694 proces med Balthasar Jensen Hals, Præst i Understed, angående en kontrakt, som var oprettet mellem hr. Balthasar og hr. Peder Mørks enke Karen Jakobsdatter.

Af sagen ses, at afdøde kapellan i Vraa, Daniel Jensen v. Bergen, død 1663-1669, havde været Karen Jakobsdatters værge. Han var halvbroder til hendes mand, hr. Peder Hansen Mørk.

1663-1665 Stygge Christoffersen Morsø

Født 16..  Forældre: Sognepræst i Flade-Draaby, Thisted Amt, Christoffer Olufsen Sæby (død 1658) og hustru Anna Hansdatter.

Student Helsingør 1659. Sognepræst i Understed-Karup 1663. Død 1665 efter kun at have været præst hér i godt et år.

1665-1695 Balthasar Jensen Hals

Født 29. august 1635 i Hals, Aalborg amt. Forældre: Sognepræst i Hals Jens Madsen (15.. ca. 1640) og (formentlig 2.) hustru Kirsten Jensdatter.

Student Aalborg 1656, stod 1658 ved Studenterregimentets 2. Kompagni og var alumne på Regensen. Angives af Wiberg fejlagtigt at have været residerende kapellan i Hellevad-Hellum-Ørum i 1662, det var broderen Anders (mandtallet).

Rektor for Sæby Latinskole 1661. 2. juni 1665 sognepræst i Understed-Karup. Tog sin afsked 1695. Død efter 17. juli 1696 (intet skifte).

Gift omkring 1666-67 med Maren Mathiasdatter fra Aalborg. Fik 16. december 1666 bevilling fra Danske Kancelli til vielse uden trolovelse og lysning (personalhist. Tidsskrift 6.rl bd. II (1911), s 272). Maren Mathiasdatters forældre, fødsels- og dødsdata kendes ikke.

Børn: 1) Sofie Amalie Baltsersdatter, tjente 1710 på Sæbygaard (skattemandtal).

    2) Else Baltsersdatter (ca 1667-1712) gift 1. Gang med Anton Markussen Bering og 2. Gang        med Jens Andersen Snebang – begge præster i Understed-Karup.

Balthasar Jensen Hals indberettede om kaldet i 1690.

1695 tog han sin afsked, nedbøjet af sorger, og efter i 10 år at have holdt kapellan, denne, Anton Bering, der var hans svigersøn, døde før hr. Balthasar, og det er muligt dette dødsfald, der har fået ham til at tage sin afsked.

Balthasar Hals anlagde ved Understed præstegård en have med ca. 100 frugttræer (præsteindb. 1690)

1698 beså Biskop Bircherod med megen fornøjelse adskillige gamle sager og manuskripter i hans bibliotek. Balthasar Hals´s hustru, Maren Mathiasdatter, fortog 1677 en langvarig og meget besværlig rejse til København for Gjord Galt til Hørbylund for at ordne en skiftesag med Christian Spormand, som Gjord Galt havde fået kongelig bevilling til på ny at få rejst ved Højesteret. Gjord Galts hustru, Eva Unger, havde indtrængende bedt præstekonen om at foretage denne rejse for dem.

Rejsen varede 3½ måned ”udi den onde besværlige vej og vintertid”, og den kostede godt 54 rdl. hvor hos præstekonen beregnede sig 50 rdl for møje og besvær samt ”klæders fordærvelse” og forsømmelse i hjemmet i 14 uger, men Gjord Galt havde kun  betalt 31 rdl 2 mark og ville ikke betale for rejsen og ulejligheden, ligesom han sagde, at han havde lånt præsten penge.

Hr. Balthasar anlagde så 1682 proces mod Gjord Galt, og herreds fogden afsagde den kendelse, at parterne skulle lade 2 uvildige mænd afgøre striden, og kunne de ikke enes herom, skulle Gjord Galt betale efter præstens påstand (Børglums Herreds tingbog 1682, i Jyllandspostens søndagstillæg ”Jylland” for 29 oktober 1933 har Carl Klitgaard skildret denne rejse).

Dermed blev sagen dog ikke afgjort, og 1684 kom den for Viborg Landsting (Landst. Justitsprot. 1684 fol. 222b), men dombogen haves ikke.

Kapellan hos Balthasar Jensen Hals:

1685-1695 Anton Markussen Bering

Født 23. Juni 1651 i Viborg. Forældre: Købmand Markus Mortensen og hustru Marie Antonsdatter.

Student Aalborg 1669, cand.theol. 1672 (mediocriter)

16. december 1684 kaldet til kapellan og efterfølger hos Balthasar Jensen Hals i Understed-Karup, ordineret 23. september 1685. Død 6. februar 1695.

Gift omkr. 1686 med Else Baltsersdatter Hals født omkr. 1667 i Understed. Forældre: Sognepræst i Understed- Karup Balthasar Jensen Hals (1635 omkr. 1698) og hustru Maren Mathiasdatter.

Else døde 27. november 1712 i Understed, efter Anton Berings død blev hun 2. gang gift med faderens efterfølger som sognepræst Jens Andersen Snebang.

Børn af Anton Markussen Bering og Else Baltsersdatter Hals:

1)    Markus Antonsen Bering (16687-17..) , residerende kapellan på Læsø fra 1716 s.å., gift med g.m. Barbara Marie Ferslev (1675-1754), datter af borgmester og tolder i Sæby Christian Hansen Ferslev og hustru Anna Ottesdatter.

2)    Kirsten Antonsdatter Bering (ca 1688-17..). Hun blev ca 17 år gammel trolovet med en Knud Christensen (måske i Fladholt) efter tvang af moderen og stedfaderen, men hun ville ikke ægte ham, og den 4, marts 1705 kom sagen for tamper retten, hvor der som følge navnlig af den af hendes moder udøvede tvang gik skilsmissedom, og moderen blev idømt bøde (biskop Jens Bircherods dagbog, i PHT 9 IV 150).

1710-11 tjente hun på Sæbygaard, hvor hun vel stiftede bekendtskab med fru Lisbet Billes            lakaj Simon Jakobsen Meyer (født omkr. 1692, begravet  Sæby 12. Juli 1753) som hun ægtede.

Han blev  1714 birkefoged til Sæbygaards Birk og 1727 tillige til Voergaard Birk og ægteparret boede på Knæverhede i Volstrup sogn, indtil Meyer 1730 blev by foged i Sæby, og da flyttede til denne by.

Deres børn døde vist alle som små, på nær Peter Simonsen Meyer, født 1725 i Knæverhede, der blev prokurator i Sæby og efter 1767 at have taget juridisk eksamen blev prokurator på Samsø, hvor han døde 1778.

3)    Hylleborg Dorthea Antonsdatter Bering  (ca 1692-17..), var 1710 hjemme, blev gift med Anders Madsen i Stenshede.

1695-1732 Jens Andersen Snebang

Født 1. oktober 1660 i Snæbum sogn, Onsild Herred, Randers amt. Forældre: Gårdmand Anders Nielsen og hustru Johanne Jensdatter.

Student Aalborg 1682, cand.theol. 22. juli 1686 (illum). Hører ved Aalborg Katedralskole 1691. Kaldet til sognepræst i Understed- Karup 6. juli 1695, ordineret 27  november s.å.  Død 1732 (dato ukendt, intet skifte).

Gift 1 gang 19.februar 1696 med Else Baltsersdatter Hals, født omkr. 1667 i Understed. Forældre: Sognepræst til Understed-Karup Balthasar Jensen Hals (1635 omkr. 1698) og hustru Maren Mathiasdatter. Else Baltsersdatter Hals var enke efter sin faders kapellan Anton Markussen Bering (1651-1695) hun døde 27.  november 1712.  Jens Andersen Snebang blev gift 2. gang 1713 med Else Jensdatter Bjørn (Ursin), døbt 11. februar 1689 i Vordingborg. Forældre: Købmand og rådmand Jens Lauridsen (Ursin) (født omkr. 1641) og hustru Anna Lauridsdatter Grønbech. (Jens Lauridsen Bjørn var søn af spr. I Jerslev-V. Brønderslev Laurids Jensen Bjørn, som igen var søn af spr. i Sæby Jens Axelsen Bjørn.  Else Jensdatter Bjørn levede endnu i 1737.

Børn af Jens Andersen Snebang og Else Baltsersdatter Hals:

1)    Johanne Jensdatter Snebang (født 1698).

2)    Anne Jensdatter Snebang (født 1705).

3)    Antonius Jensen Snebang (født 1707, begr. 14 december 1762), degn i Albæk-Voer 1732-1762. Gift 1.gang 1736 med Apollone Jakobsdatter Møller, født 1705, død 19. august 1742.

Gift 2 gang 24 juni 1744 med Sara Ottesdatter Mørch, født omkr. 1698, begr. 2 marts 1780 (se nærmere i P.M. Rørsig Skole og Degne etc. I, s. 286f).

4)    Else Jensdatter Snebang (født 1709, død 21 februar 1760), gift med Mikael Henrik Horst, organist i Skelskør, med hvem hun havde døtrene Antonette, døbt 29 januar, død som barn,  og Sara, døbt 30 januar 1745.

Jens Andersens Snebangs 2. hustru Else Jensdatter Bjørn opholdt sig i 1710 i Flade Præstegård hos sin faders stedmoder Anne Pedersdatter Hemmet (1642-1716, datter af sognepræst i Albæk-Voer Peder Iversen Hemmet og hendes mand provst og sognepræst Jens Olufsen Wang. Efter sin ægtefælles død flytede Else Jensdatter Bjørn til sin faster Else Lauridsdatter Bjørn og dennes 3. mand, sognepræst i Torslev-Lendum, Ejler Henriksen Stampe. Her boede hun i 1737.

1732-1737 Laurids Nielsen Sønderslev

Født 12 november 1700 i Nykøbing Sjælland. Forældre: Købmand Niels Lauridsen Sønderslev og hustru Anna Nielsdatter Læssøe.

Student Sorø 1720, cand.theol. 1 november 1722 (laud.). Kaldet til kapellan og efterfølger hos Jens Andersen Snebang i Understed-Karup. 4 december 1730 efterfulgte denne som sognepræst og ordineres 12 november 1732. Død 10 maj 1737. Gift med Mette Chatrine Madsdatter Bay, som vistnok var datter af sognepræst til Vivild-Vejlby, Randers amt, Mads Lauritsen Bay (død 1714) og hustru.

 Mette Chatrine Madsdatter Bay giftede sig 2. gang med Kammeråd  Hans Fædder til Refsnæs i Komdrup sogn, Aalborg amt (død 1753), hvem hun også overlevede. Hun levede endnu i 1765 (Trap 5 16, s 1084).

1737-1748 Frands Christoffer Madsen Vogelius

Født 1. maj 1708 i Hjardemaal sogn, Thisted amt. Forældre: Sognepræst til Hjardemaal Mads Mogensen Vogelius (1671-1709) og hustru Use Jensdatter Almstrup (1683-1761).

Student Aalborg 1731.  Cand.theol. 24. marts 1735 (n). Kaldet til personel kapellan i Aasted-Skærum 28. april 1736, ordineret 6. juni s.å.  Sognepræst i Understed-Karup 28. juni 1737. Død 1748.

Gift med Cathrine Henriksdatter Klein, døbt 7. januar 1715 i Jerslev. Forældre: Provst og sognepræst til Jerslev-Vester brønderslev Henrik Pedersen Klein (1674-1734) og hustru Maren Sørensdatter Kjærulf (1618-17..). Død 5. februar 1769 i Sæby.

Biskop Broder Brorson visiterede Understed-Karup fire gange i Frands Vogelius` embedsperiode, og fandt præsten ”flittig og opbyggelig” ved de senere visitatser opfyldte han det håb, som biskoppen allerede ved sin første visitats i 1738 nærede til ham. I 1743 svarede Frands Vogelius i formueskat 4 rdl. og i indkomstskat 3 rdl. Dette år holdt han 3 karle, 1 dreng og 2 piger. I 1738 var menigheden efter biskoppens mening ”kun slet” eftersom præsten da nylig var kommet til kaldet, men 1741 var der allerede ”god frugt” i den og også siden kunne Vogelius overfor biskoppen give menigheden et godt skudsmål (Vends. Aarb. 1920, s. 209-211).

1749-1757 Laurids Eriksen Kragh

Født 2. december 1725 i Ørslev sogn, Holbæk amt. Forældre: Sognepræst til Ørslev-Solbjerg Erik Nielsen Kragh (død 1731) og husru Elisabeth Margrethe Fog (ca 1684-1762).

Student i Roskilde 1736, cand theol. 8. august 1741 (h.). Kaldet til sognepræst i Understed- Karup 17. januar 1749, ordineret 7. marts s.å. Kaldet til sognepræst i Volstrup-Hørby 2. september 1757 af Anne Sophie Pachs. Død 5. oktober 1758.

Gift 10. juni 1750 i Århus med Cathrine Marie Nielsdatter Langballe. Forældre: Krigsråd, vejer og måler i Århus, Niels Langballe (1687-1752) og 1. Hustru Vita Seidelin (1695-1732)(DK Århus A, 4, 1733). Død 11. februar 1799.

Børn: 1) Vita Elisabeth Lauridsdatter Kragh, født 25. marts 1753 i Understed. Gift med sognepræst i Nebsager-Bjerre, Vejle amt. Oluf Jørgensen Bang (1732-1806)

2)    Anne Erica Lauridsdatter Kragh, født 19. april 1758 i Volstrup.

1.juli 1752 brændte Understed Præstegård, og med den de ældste kirkebøger for Understed og Karup sogne.

Biskop Broder Brorson visiterede Understed-Karup to gange i Laurids Kraghs embedsperiode og fandt ham ”en god og opbyggelig lærer”, der levede et ulasteligt levned. Også menigheden fik ved visitatserne et godt lov (Vends. Aarb. 1920, s. 209-211).

1757-1758 Casper Conrad Rafn

Født 20. september 1727 i Volstrup. Forældre: Sognepræst til Volstrup-Hørby Christian Hansen   

Rafn (1683-1757) og hustru Bodil Sørensdatter Lunge (ca 1688-1762).  Undervist hjemme af faderen til 1743, derefter i Aalborg Katedralskole 1743-1745.

Student Aalborg 1745, tog baccalaurgraden 1746 (laud.) cand.theol (attastats) 6. maj 1748 (haud.illaud.), prøveprædikede s.å. (laud.). Derefter uordineret medhjælper hos faderen til 1754. Personel kapellan hos faderen i Volstrup-Hørby 26. juli 1754, ordineret 18. september s.å.. Kaldet til sognepræst i Understed-Karup 30. september 1757 af Anne Sophie Pachs. Kaldet på succession til sognepræst i Stenløse-Fangel, Odense amt, 5. maj 1758, men tiltrådte ikke dette kald.

Kaldet til sognepræst i Volstrup-Hørby 24. oktober på kaldsbrevet 24. november s.å..

Udnævnt til Provst 1765, resignerede som sådan 1799. Fik fra 1794 personel kapellan. Død 7. december 1810 som jubellærer (d.v.s. efter mere end 50 års præstegerning).

Gift 175. med Helene (eller Helle) Dorothea Gleerup, født omkr. 1737. Forældre: Kancelliassessor Anders Jørgensen Gleerup til Sebberkloster, senere til Lundergaard i Jetsmark sogn (1694-1759) og hustru Johanne Marie Hessel (d-d 1750). Død 17. marts 1802 i Volstrup.

Børn:

1)    Christian Rafn (1760-1760)

2)    Johanne Marie Rafn(1762-1765)

2)    Christian Rafn (1764-1783)

3)    Elisabeth Rafn (1764-1806) – blev 20. februar 1805 gift med Jens Brøndlund Weise, sognepræst i Harridslev- Sejlstrup- Rakkeby.

4)    Bodil Lunde Rafn (1766-1830) – blev 21. august gift med Peder Hassing, sognepræst til Vraa-Em-Serritslev.

5)    Anders Jørgen Rafn (født 1767)

6)    Otto Rafn (1769-1836) – blev sognepræst, sidst på Bogø

7)    Hans Severin Rafn (1770-1850) – blev sognepræst, sidst i Albæk-Voer (se der nr. 15)

8)    Johanne Marie Rafn (født 1771) – blev 20. februar 1805 gift med bestyrer Arent Hassel Rasmussen, ejer af Abildgaard i Jerslev sogn.

9)    Kirstine Rafn (1773-1814) – blev 28. Juli 1797 gift med Christian Valeur (1770-1836), sognepræst, sidst i Karlby-Voldby, Randers amt.

Provst Rafn udgav følgende:

a)    Landemodes-Prædiken over Matth. XXVIII, 20 (Aalborg 1768)

b)    ”Fortegnelse over præsterne udi Wolstrup, efter den forklaring, som derom haves deels af et gammelt Manuscript, deels og af en Optegnelse i bemeldte Kirke” i Jydske Efterretninger 1769,2. 445-47.

c)     ”Efterretninger om Oldsager udi Volstrup og Høibye (Hørbye) sogn” i Antiquariske Annaler II, 1815, s. 358-364.

Biskop Broder Brorson nåede ikke at visitere i Understed-Karup i C.C. Rafns korte embedstid dér, men han visitere i Volstrup-Hørby i 1756 (medens C.C. Rafn var kapellan for faderen der) og atter i 1761 og 1864.

C.C. Rafn siges af biskoppen at gå i sin faders fodspor og denne havde stedse af biskoppen fået et godt skudsmål (Vends. Aarb. 1920, s. 207-209).

Litt. Om provst Rafn: Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn XV 1811 s. 32. Aalborg Skoleprogram 1840. s. 108. Universitetsmatriklen III, s. 55-61. H. Ehrencron-Müller, Forfatterlexikon VI, s. 389-390.

1759-1766 Ole Nicolai Brodersen Brorson

Født 1. marts 1733 i Mjolden Sogn, Tønder amt. Forældre: Dav. Sognepræst i Mjolden, siden biskop i Aalborg Broder Brorson (1692-1778) og hustru Antonette Margrethe Riese (1703-1780).

Student 1752, cand.theol. 12. maj 1755 (n).  Hører I Aalborg Katedralskole 1756. Sognepræst i Hjortdal,  Thisted amt. 4. november 1757, ordineret 2. december s.å. med aldersdispensation af 30. december (!) – manglede 4. november 4 måneder i at have fyldt de krævede 25 år. Sognepræst i Understed-Karup 5. januar 1759. Død 1766.

Gift med Christrence Johansdatter Bering – datter af provst og sognepræst i Romdrup-Klarup, Aalborg amt. Johan Sørensen Bering (1690-1764) og hustru Anna Kirstine Brorson. Ægteskabet var barnløst.

Biskop Broder Brorson, sognepræstens fader, visiterede to gange i sønnens pastorat i dennes embedsperiode, nemlig i 1761 og 1764.  Pastor Brorson får her det skudsmål, at ”han prædikede opbyggeligt og evengelisk”, og hans forhold i embede og levned var ”kristeligt og anstændigt”.

Menigheden karakteriseredes i 1761 som ”fortræffelig” og med undtagelse af, at der i Sulbæk fandtes ”nogle forargelige lemmer med eder, banden, skældsord og ond forligelsesmål”. De var ofte blevet formanet af præsten uden den forønskede frugt, men biskoppen havde dem så for sig i præstegården og fik dem forligte (det drejede sig øjensynligt om et ægtepar) og de blev derefter- i alt fald foreløbig ”uden forargelse og kærlige mod hinanden”. (Vends. Aarb. 1920, s. 209-211).

1766-1789 Laurids Jakobsen Wanting

Født 1721 i Vantige sogn, Svendborg amt. Forældre: Jakob Ore og hustru Karen Jørgensdatter.

Student Odense 1744, cand.theol. 18. oktober 1749

(1)  Degn I Lejerskov sogn, Ribe amt., samt skoleholder i Vraa, Lejerskov sogn. Personel kapellan i Lejerskov-Jordrup sogne, Ribe amt. 27. juni 1755, ordineret 11. juli s.å.. Sognepræst i Understed-Karup 23. Maj 1766. Død 4. november 1789 i Understed.

Vistnok gift 1. Gang med N.N. Henriksdatter Morville, datter af sognepræst i Lejerskov-Jordrup Henrik Gregersen Morville (1708-1764) og 2. gang med Maren Nielsdatter Gudme (ca. 1716-1746) – hendes navn og fødsels- og dødsår er ukendt af Wiberg. Gift 3. gang med Karen Albertsdatter, født ca. 1734, død 16. juni 1785.

Børn:

1)    Albert Lauridsen Wanting (1753-1831), født i Lejerskov, residerende kapellan i Sæby 1784-1787 (se der), siden sognepræst i Esbønderup-Nøddebo, Frederiksborg amt.

2)    Henrik Morville Wanting (1763-1834), født i Lejerskov, sognepræst i Rønnebæk-Olstrup, Præstø amt.

3)    Agathe Johanne Wanting (1769-1832), født I Understed, gift med faderesn eftermand, Gyntelberg Abel.

4)    Marine Wanting (17..-1858). Gift med Rasmus Christian Zimmermand, sognepræst I Torrild-Vedslet, Århus amt.

1789-1811 Gyntelberg Abel

Født 3. april 1763 i Hillerød. Forælder: Kongelig fiskermester ved Frederiksberg Slot Albert Abel (1729-1794) og hustru Anna (Wiberg har fejlagtigt  Antonette) Marie Ebbesen (1737-1809)

Student Frederiksborg 1780, cand.theol. 2. juli 1783 (haud. illaud). I fire år huslærer hos justitsråd Johs. Meller Valeur på Langholt i Horsens sogn, dimitterede dennes ældste søn Christian Valeur (siden præst i Karlby-Voldby). Var derefter huslærer i Vadum og til sidst i Karleby i Århus stift. 24. oktober 1788 med kongelig konfirmation kaldet til residerende kapellan i Dronninglund af brigadér William Halling. Ordineret 26. november s.å.. 31. december kaldet af oberst Otto Arentfeldt til sognepræst i Understed-Karup. 8. marts 1811 kaldet af kammerherre baron Jens Carl Kragh-Juel-Wind-Arenfeldt til sognepræst i Volstrup-Hørby, med forpligtelse til, efter nådens årets udløb, at betale årlig til pensionsfonden 80 rdl. 10. juli 1812 udnævnt til amts provst for Hjørring Amts Nordre Amts provsti (Horns, Vennebjerg og Børglum Herreder) og deårsag, ved kancelliskrivelse af 11. september 1813, fritaget for forpligtelsen til at indbetale til pensionsfonden. 19. februar 1817 udnævnt til sognepræst i Hjørring-Sct. Hans-Sct. Olai. 8. maj udnævnt til sognepræst i Kirke Stillings, Sorø amt. Ridder af Dannebrog 28. oktober 1817. Død 7. september 1825.

Gift 1. gang 15. oktober 1790 i Understed med Agathe Johanne Wanting, døbt 24. april 1769 i Understed. Forældre: Sognepræst i Understed-Karup Laurids Jakobsen Wanting (1721-1789)

Gift 2. gang med Karen Albertsdatter (ca. 1734-1786). Død 11. juli 1832 på Holmsland, Ringkøbing amt.

Børn: 2 sønner og 3 døtre:

1)    Albertine Abel, døbt 23. september 1791 i Understed.

2)    Laurentze Marie, døbt 30. november 1792 i Understed. Gift 10. august 1810 i Understed med Koffardikaptajn Peter Jakob Larssen fra Mandal i Norge, siden købmand i Sæby (f. 29. maj 1782) i Merdø i Norge. Død 15. november 1854 i Sæby. Det fortælles at Gyntelberg Abels to ældste døtre Albertine og Laurentze Marie blev sendt til baronen på Sæbygaard for at få en god opdragelse. På et klub bal i Sæby traf Laurentze Marie P.J. Larsen, der da var fører af et af Sæby-købmanden Severin Aabels kaperfartøjer, og P.J. Larssen forelskede sig så heftigt i Laurentze Marie, at han dagen efter anholdt hendes fader om hendes hånd. Den fik han, på betingelse af, at han gik i land, og han nedsatte sig da som succesrig købmand i Sæby ( se herom i G. Honnes de Lichrenberg, Larssen fra 64 (1964) s. 10-11.   Yderligere slægtsoplysninger findes i Søren Rovsings ms. om Hørby Sogns Historie, hvori en præsteliste for Volstrup-Hørby.

3)    Leonard, født 12. december 1793 i Understed, døbt 16. Januar 1794. Præst, sidst sognepræst i Dalum-Sanderum, Odense amt. (se dér i Wiberg)

4)    Immanuel, født i 1796 i Understed, hjemmedøbt, død før dåbens publikation.

5)    Amalie, født 1798 i Understed, døbt 7. September s.å.

Gyntelberg Abel var en kyndig og interesseret landmand, og var som sådan en flittig meddeler til Gregers Begtrups afsnit om Hjørring Amt i dennes ”Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark” bind 6, Nørrejylland 2. Del (1810), hvor Gyntelberg Abel citeres direkte på siderne 446-47, 452-54, 458-61, 463, 470, 473, 495-96, 501 og 502.

To gange se Gyntelberg Abel at have korresponderet med Det Kgl. Landhusholdningsselskab: Én gang, mens han var i Volstrup (LHS. J.nr. 1817/19) og en gang, mens han var i Kirke-Stilling (1822/445) – Se Frits Tandrup: Landhusholdningsselskabets Arkiv: Registatur og journalregistre II. 1808-1834 (Erhvervsarkivet, Århus, 1974).

I Understed-Karup præstembedes ældste liber daticus (embedsbog) har Gyntelberg Abel givet en beskrivelse af Understed Præstegaard, som i maskinskrevet afskrift ved Johs. E Jensen findes i Byhistorisk Arkiv. Han skal have ført en dagbog, som det ikke er lykkedes af lokalisere – endnu.

Gyntelberg Abel fik i sin egen levetid trykt nedenstående:

1)    Prædiken, holdet for Understed og Karup menigheder på Christi Himmelfarts Dag 1793 af Gyntelberg Abel, sognepræst sammesteds. Udgivet til Beste for Karup Sogns Fattige. Aalborg 1793, 23 s.

2)    Om Aarsagerne til Bondens sieldne Kirkegang, Aalborg, 1897, 82 s. (udkom pseudonymt under navnet ”Substitut Gregersen”

3)    Tale (prædiken) paa Landemods-Dagen i Aalborg den 6. juli 1814. Aalborg 1814, 30 s. (kom i 2 oplag)

4)    ”Fremstilling af alt, som er udrettet for Skolevæsenet i Hjørring Amts Nordre Provstie siden Aaret 1812”, i N.L.C. Bentsons Magazin for Skolevæsenet, 2det Hefte, Aalborg 1821, s. 1-22

5)    ”Hædersmanden Degnen Calmar og hans Kurer, Fremstillede af Amtsprovst Abel” i Den Cimbriske Mercur 1822, nr 29 s. 225-229 (Niels  Calmar, 1747-1831, var degn i Mosbjerg og nåede stor berømmelse som benbrudslæge og folkekirug – jfr. Vends. Aarb. 1923 s. 119-131).  Bio-bibliografi i Th. Hansen Erslews Forfatterlexicon  I (1843) og i sammes supplementsbind I (1858). Understed-Karup og Volstrup-Hørby Sognepræsteembeders embedsbøger (libri datici). Slægtsoversigt i personalhistorisk udklipskuvert, Byhistorisk Arkiv.

1811-1833 Laurids Jordhøy

Født 14. December 1781 i Aastrup, Ribe amt. Døbt 15. s.m..  Forældre: Provst og sognepræst, senest i Ringkøbing-Rinbum, Hans Juul Jordhøy (1741-1809) og hustru Anna Lette (Lethe) Lange (1747-1820).

Student Horsens 1802, cand.theol. 10. oktober 1806 (h.) Udnævnt til residerende kapellan i Kattrup-Ørridslev-Tolstrup, Skanderborg amt. 24. August 1810 s.å.

Sognepræst i Understed-Karup 10. maj 1811. Sognepræst i Sæby 7. juni 1833. Død 8. november 1845 i Sæby, begravet s.m.

Gift 1811 med Hedvig Elonora Frederikke Kirstine Schack, født 18. november 1771 i Hülseburg. Mecklenburg-Schwerin, døbt s.d.. Død 3. juli 1855 i Sæby, begravet 11. s.m..  Forældre: Obestløjtnant Barnthold Hartvig von Schack (1724-1800) og 1. hustru  Øllegaard Frederikke Rantzau (1741-1779). (Stamt. Over slægten Scharck i DAÅ XLIX 1932 II s. 79-80) Ægteskabet barnløst.

Litt: Barfod, Danmarks geistlige Stat, 1. Udg. S. 187

Mens Laurids Jordhøy var præst i Sæby kom anordningen af 24. Oktober 1837 om Købstædernes styrelse – den sikrede demokratisk styreform indenfor kommunal forvaltningen, og førte med sig, at præsten kom i et nært samarbejde med skole- og fattigvæsenets ledere. Af kommunalbestyrelsens forhandlingsprotokol for 1843 ses, at pastor Jordhøy har klaget over at være sat for højt i skat. Kancelliet i København ønskede i den anledning kommunalbestyrelsens erklæring i sagen, og den gik ud på, at man ”ej fandt præstens havde billig grund til at klage” (Ejnar Jakobsen i Sæby Menighedsråd nr 10 -  dec. 1968/jan 1969 s.2)

Gravstenen over pastor Jordhøy og hustru står endnu på sin oprindelige plads på den gamle kirkegård, nord for Sæby kirke.

1833-1842 Jens Christian Blicher

Født 1784 i Rødding, Nørlyng Herred, Viborg amt. Forældre: Sognepræst, sidst i Borup, Randers amt. Didrik Christian Blicher (1751-1805) og hustru Lovise Lindemann (1746-1814).

Student Randers 1804, cand,theol. 21. april 1809 (haud). Residerende kapellan i Skovlænge-Gurreby-Søllested, Maribo amt. 19. februar 1813. Sognepræst i Hersom-Bjerregrav-Klejtrup, Viborg amt. 15. juni 1818. Sognepræst i Hee, Ringkøbing amt, 14. februar 1823. Sognepræst i Øls-Hørby-Døstrup, Aalborg amt. 5. september 1823. Sognepræst i Understed-Karup 6. december 1833. Afsked 18. juni 1842. Boede derefter i Hodals Mølle, Hørby sogn ved Hobro. Død 3. oktober 1845 i Aalborg (anm: Wibergs oplysn: C. Klitgaard har ikke kunnet finde hans dødsfald andetsteds – PHT 13 III, s. 123, n. 1)

Gift 20. januar 1815 i Søllested, Maribo amt. med Pouline Abrahamine Kølle, født 8. marts 1785 i ?. Død 12. januar 1857 i Mariager. Forældre: Birkedommer i Knuthenborg Birk Claus Kølle, boende i Svanevig Mølle, Bandholm sogn, Maribo amt. og hustru N.N.

Børn:

1)    Didrik Christian Blicher, født 1815 i Skovlænge. Død 21. oktober 1887 i Frederikshavn. Maler, fotograf og brandinspektør i Frederikshavn.

2)    Lovise Birgitte Blicher, født 1818 (i Skovlænge?) død 24. november 1859 i Mariager. 1846 gift i Øls med handels betjent i Århus, siden købmand i Mariager Jens Peter Frisch.

3)    Claus Stefanus Blicher, født 26. december 1820 i Hersom. Død 10. december 1894 i Hellevad. Gift med Inger Marie Thomasdatter, født 19. marts 1817 i Kiis i Understed. Død 23. april 1901 på Ørum Fattiggård. Claus Stefanus Blicher endte som en særling og dranker, der boede i en jordhytte ved helligkilden i Røgelhede (se  P. Christensen, Try i Vends. Aarb. 1960 s. 268-70 og C Klitgaards kronik om Blicher-slægten og dens ”udskud” i Aalborg Stift tidende 21. september 1952).

4)    Jørgen Klingenberg Blicher, Født 6. december 1823 i Øls. Død 23. oktober i Frederikshavn (af delirium tremens.) Var kunstdrejer i Frederikshavn og gift med Marianne Augustinus (1823-1864)

5)    Hans Eli Lüttichau Blicher, født 8. Maj 1826 i Øls. Død 20. august 1849 i Idskov, Voer sogn. Skomagersvend, ugift.

B.s. fader Didrik Blicher, var søn af sognepræst, sidst i Gauerslund, Vejle amt. Jens Nielsen Blicher (1711-1765) og broder til sognepræst, sidst i Randlev-Bjergager, Århus amt. Niels Blicher (1748-1839), hvis søn var digterpræsten Steen Steensen Blicher (1782-1848), sidst nævnte var altså fætter til Jens Christian Blicher.

Wiberg skriver: ”Blicher var en tid i kald og levned en meget retsidig mand og virksom efter evne, men fattige omstændigheder og svageligt helbred i forbindelse med uforsigtighed i nydelsen af stærke drikke sløvede hans få evner” Wiberg henviser til B:D:G: 1/150 (vistnok: Imm. Barfod Danmarks geistlige Stat, 1. Udgave s. 150.).

Carl Klitgaard fortæller følgende om Blicher: ”Fra 1837 til sin afsked havde han sin fætter, Steen Steensen Blichers søn Peder Daniel Blicher som personel kapellan. 1836 var Steen Blicher på besøg i Understed Præstegaard og de to fætre undfangede da en plan om her at oprette en højere undervisningsanstalt, utvivlsomt for at støtte deres økonomi. Planen offentlig gjorde de med navnes underskrift i Aalborg Stiftstidende 60/1836 (der er meddelt af Carl Klitgaard i Vends. AArb. 1922 s.325-326). Anstalten var beregnet for unge mænd i alderen 12-18 år, og der kunne modtages 8 elever ad gangen til en undervisning, der skulle vare 3-4 år. Hvert halve år skulle der afholdes eksamen i overværelse af drengenes pårørende og andre kyndige mænd. Undervisningsfagene var dansk, tysk, engelsk, fransk, religion, matematik, aritmetik, filosofi, fysik, historie, geografi, statistik, kalligrafi og det ønskedes tegning og musik.

Betalingen for undervisning, ophold og kost ville blive så billig, som det efter omstændighederne kunne ventes, og kunne inden den 1. juni 1836 aftales med St. St. Blicher i Spentrup eller Chr. Blicher i Understed. Der kom utvivlsomt intet ud af dette projekt, der var tænkt iværksat 1. oktober, og de to indbydere egnede sig næppe heller til at forstå det”

Et senere besøg, som St. St. Blicher aflagde hos fætteren i 1838, gav ham anledning til i et indlæg i Aalborg Stiftstidende den 8. marts 1839, at kritisere de Vendsysselske vejes tilstand (se Carl Klitgaard: ”Slægten Blicher. Nogle psykologiske iagttagelser” i Personalhistorisk Tidsskrift 13 rk. Bind III (1955) s. 113-117, især s. 123-125.

Kapellan hos Jens Christian Blicher:

1837-1842 Peder Daniel Blicher

Født 14. marts 1811 i Randers. Forældre: Digter og sognepræst, senest i Spentrup-Gassum, Randers amt. Steen Steensen Blicher (1782-1848) og hustru Ernestine Juliane Berg (1793-1875).

Student Viborg 1828, cand.theol. 11. februar 1833 (n.) personel kapellan i Understed-Karup 25. februar 1837. Ordineret 16. August s.å.. Ophørt som kapellan ved jens Christian Blichers afsked 1842. Sognepræst og skolelærer på Venø, Ringkøbing amt. 25. Maj 1846. Sognepræst i Vinding-Vind, Ringkøbing amt. 24. August 1853. Afskediget 5. juli 1863 p.g.a. drikfældighed. Død 27. juli 1865 i Lemvig. Gift 1835 med Margrethe Brandt, født ? i ?. Død 1883 i Viborg, 76 år gammel.

Børn: 1 datter

1)    Wilhelmine Blicher, som blev gift med købmand i Lemvig Gustav Adolph Bøggild – Ved folketælling 1840 bor Peder Daniel Blicher i Understed præstegaard, men hans familie ses ikke der. (Litt: C. Klitgaard: ”Slægten Blicher, nogle psykologiske iagttagelser” i Personalhistorisk Tidsskrift 13. Rk. Bind III(1955) s. 11. 127, isæt s. 118.

1842-1852 Anders Hansen Nielsen

Født 24. september 1809 i Aalborg. Forældre: Købmand, senere agent og forligskommisær Joseph Nielsen (1772-1848). Gift 1. gang med Bolette Nørager, (ca 1767-1806) og gift 2. gang med Christiane Jacobi Tranmoes (1772-1835) 1.  1797 med klædehandler i Aalborg Anders Hansen (1764-1802).

Student Aalborg 1828, cand theol. 29. april 1833(haud. ill), og igen 16. april 1834(laud). Hjælpelærer ved Aalborg katedralskole 12. april 1834, tiltrådt hér 5. maj s.å.  Konstitueret lærer ssts. 26. september 1835. Adjunkt ssts. 29. december 1835 og tillige bibliotekar ved Stiftsbiblioteket i Aalborg, underviste som adjunkt i fagene religion, dansk og latin. Aflagde homiletisk og kateketisk prøve 21. april 1837. Kaldet til sognepræst for Aggersborg 13. juli 1839, ordineret s.å.. Udn. til sognepræst for Understed-Karup 23. august 1842. Kaldet til sognepræst i Skæve 25. april 1852. Afsked p.g.a. svagelighed 20. marts 1876. Flyttet til Aalborg. Død 30. december 1890 i Aalborg.

Gift 31. marts 1840 i Aalborg med Vilhelmine Constance Møller, født 28. april 1819 i Aalborg. Død 3. marts 1905 ssts. Forældre: Købmand, agent Poul Møller (1783-1854) og hustru Bartholine Clemintine Gleerup (1786-1852).

Børn:

1)    Bartholine Catrine Nielsen, født 1841 i Aggersborg

2)    Christiane Cecillie Nielsen, født 27. januar 1844 i Understed

3)    Joseph Nielsen, født 2. juni 1846 i Understed

4)    Polly Henriette Nielsen, født 21. juni 1851 i Understed.

En broder til A.H. Nielsen var præst i Glumsø-Bavelse, Præstø amt. Han var fætter til P:K: Almgreen, Aaker sogn på Bornholm. Hans halvbroder guvernør Peder Hansens søn, Peter Guillamore Hansen, blev hans efterfølger som sognepræst i Skæve og tillige provst for Dronninglund Herred (se under Skæve, nr 13).

Anders Hansen Nielsen udgav følgende:

Stamtavle over Jacob Peder Deichmanns Descendenter (1851) ”Meddelelser ang. Familien Hortulan” i I. Barfods ”Den falsterske Gejstligheds Personal-historie” I 229-30 noten, bidrag til 3. Hefte af Taubers Biografiske Notitser om Disciple i Aalborg Katedralskole: Personalhistoriske Notitser om Embeds- og Bestillingsmænd i Aalborg i Fortid og Nutid (1879-80) med 3 senere tillæg (1890). Stamtavle over Familien Wibroe (1879) over familien Berlin (1880) over familien Kiellerup og Strøyberg (1883) over familien Hasselbach (1889) og over familien  Kold. ”Gravskrifter fra Aalborg Stift” i Jy. Saml. 1 IX (1882-1883) s. 193-203 og ”Inscriptioner pa Epitaphier og Gravstene i Budolphi Kirke i Aalborg” i Jy. Saml. 1 X (1884-85) s. 55. 74. Skrev bidrag til mange andre personalhistoriske arbejder, se nedenfor.

Som præst var Nielsen stille og tilbageholdende, mest optaget af arbejdet ved skrivebordet. Han var uden retningspræg. Da han 1842 kom til Understed var der meget at rydde op i, da forgængeren, Jens Chr. Blicher havde forsømt embedet, og læreren ved Dahl Skole, Christian Pandrup var” raa, forsoren og fordrukken” og tillige ”ganske kujonerede befolkningen” (se Nedergaards Præste- og sognehistorie, bd. 5 s. 457).

 Nielsen der var en myndig mand, fik efterhånden bragt orden i forholdene. Han var i det hele en streng ordensmand, men tillige en uhyre beskeden mand. Enhver der kendte Nielsen personlig og har skrevet om ham, fremhæver idelig hans sjældne menneskelige egenskaber (Aug. F. Schmidt)

Nielsens interesse for personalhistorie var blevet vagt af rektor E. Tauber, Aalborg, hvis skrevne samlinger han arvede. Han var mere samler end publicist. Hans hovedværk om embedsmænd i Aalborg, til hvilket Tauber havde gjort forarbejdet, er lødigt og må betragtes som Nielsens værk.  En væsentlig del af hans fortjeneste lå i den hjælp han ydede andre forskere, F.E. Hundrup, S.V. Wiberg, Sofus Elvius og flere. Wiberg skriver i fortalen til sin præstehistorie: ”Især må jeg med levende erkendtlighed omtale hvorledes min tro ven, den flittige samler, pastor A.H. Nielsen, Skæve med den største beredvillighed har lånt mig sine rige samlinger til Aalborg og Viborg stifter og meddelt mig såre mange værdifulde oplysninger, så at jeg med sandhed kan sige, at uden hans ufortrødne bistand, ville jeg ikke have kunnet leveret synderlig meget om de to nævnte stifter, hvilket jeg nu regner blandt mine bedste”

Nielsens hånskrevne samlinger findes dels i Aalborg Stiftsbibliotek, dels i Det Kgl. Bibliotek i København (S.Elvius og A.H. Nielsens papirer)

Litt. F.E.Hundrup: Program for Aalborg Katedralskole 1870, s. 76, 79 DBL 1 XII (1898) s. 207-208(E.Elvius) DBL2 XVII (1939) s. 3 (C.Klitgaard) DBL3 X(1982) s. 383-384 (C. Klitgaard): Th. Hansen Erslew, Forfatterlexicon , supp. II (1864) s. 532-33. S. Elvius: Danmarks Præstehistorie i aarene 1869-1884 (1885-87) s. 461-62, August F. Schmidt, ”Personalhistorikeren Anders Hansen Nielsen” i Vends. Aarb. 1963 s. 12-17. Wibergs og Nedergaards præstehistorier.

1852-1864 Carl Christian Lund

Født 5. marts 1809 i Værløse, København amt. Forældre: Forstråd hans Christian Lund og hustru Caroline Dorothea Sennbach.

Student Frederiksborg 1827, cand.theol. 30. april 1836 (h.) Personel kapellan i Slagslunde-Gandløse, Frederiksborg amt. 9. november 1839, ordineret 29. november s.å.. sognepræst i Understed-Karup 8. juli 1852. Konstitueret provst 1862. Død 2. august 1864. Gift 25. marts 1842 med Ane Birgitte Lunddahl, født 31. december 1816 i Maribo. Død 5. februar 1891. Forældre: Købmand Jacob Lunddahl og hustru Ellen Kirstine Mariager. I 1868 levede Ane Birgitte Lunddahl i Ørvad, Hørby sogn. 3 sønner og 2 døtre

Pastor Lund var en dygtig mand, men det sagdes, at hans præstegerning led under, at han var under indflydelse af tidens drikfældighed. Lærer C.P. Nielsen, Understed udtrykte det således: ”Han fulgte verdens skikke”. Pastor Lund fik lærer Pandrup i Dahl afskediget, og en ny skole bygget lige ved kirken (1856). I Vangen Skole sad som lærer Thomas Nielsen, der var en betydelig grundtvigsk vækkelsesmand (omtalt i Ludvig Bøgeskov, Tre gennembrudsmænd (Thomas Nielsen, N. Jørgensen og Ove Grønborg). Thomas Nielsens virken for grundtvigske liv fik dog ikke større betydning i Understed sogn.

 1864 – Christen Christensen Østergaard

Født 14. juli 1804 i Østergaard, Hee sogn, Ringkøbing Amt.

Forældre: Gårdmand Christen Iversen og hustru Ane Cathrine Christensdatter.

Student privat 1828, cand theol. 30. oktober 1832 (n.c.). Missionær i Upernavik 13. april 1833, ordineret 24. april s.å.. Afsked som missionær 27. november 1840. Sognepræst i Sønder Felding-Assing, Ringkøbing Amt. 23. april 1842. Sognepræst i Husby-Sønder Nissum, Ringkøbing Amt. 10. december 1850. Udnævnt til sognepræst i Understed-Karup 7. oktober 1864, men trak sig efter samråd med biskop P.C. Kierkegaard tilbage 27. november p.g.a. ”kaldets besværligheder” og forblev i Husby. Afsked 10. september 1877. Bosat i Husby sogn. Død 21. marts 1883.

Gift 1. gang 30. marts 1833 med Lovise Nicoline Garnæs, født 30. marts 1802 i Ourdal, Norge, død 30. oktober 1837 i Upernavik. Forældre: Sognepræst i Kolding, Jens Johan Garnæs (1772-1817) og hustru Vita Elisabeth Boserup (1782 – efter 1868).

Gift 2. gang 13. marts 1844 med 1. Hustrus søster Juliane Eleonore Garnæs, født 28. juni 1811 i Kolding, død 20. december 1883.

En plejedatter af C.C. Østergaard blev gift med hans eftermand som sognepræst i Husby-Sønder Nissum, Jak. S. Hansen.

Udg. : Afskedsprædiken i Sdr. Felding (1851). Oversat Heinrich Müller, Hviletimer. Skrev talrige artikler, bl.a. i J.C. Lindbergs Dansk Kirketidende: Om de saakaldte dannedes religion, en blanding af hendenskab, muhammedanisme og falsk filosofi (1833). Om salmebogssagen flere artikler i ”Fædrelandet” og ”Berlingske Tidende” 1844-1845. Prædiken i Fengers og Birkedals Postille. Artikler om skriftemålet i Dansk Kirketidende og Budstikken 1855-1858: i Blochs Christeligt Folkeblad om jJl i Grønland. Sendebrev til de vakte i Bording, et indlæg om de gudelige forsamlinger, Rejseminder fra Grønland, Luther og de surmulende kristne. Skrev på latin om meteorogiske observationer i Grønland (haun. 1856, 4to). Erslews Forfatter-Lexicon III, s. 701, supplemant til samme III, s. 754.

Pastor Østergaard var fra Østergaard i Hee. Da han ingen brødre havde, regnede man med, at han skulle arve gården. Han fik kun en ringe undervisning, af en omgangslærer, men han læste, hvad han kunne få fat på, især bibelhistorie, og en gammel aftægtskone, der ikke kunne læse, lærde ham Kingos salmer. Han blev konfirmeret af Kapellanen i Hee, A.T. Ørbech, der var påvirket af Mynster og Grundtvig, en nidkær men ikke særlig betydelig mand, og Ørbech tog sig af den unge Chr. Østergaard, også efter at han i 1822 var blevet sognepræst i Brandrup. Chr. Østergaard kunne ikke godt med landbruget, og da han havde læst om den bondefødte pastor Brøllund, Stadil, fik han lyst til at læse. Han blev omgangslærer i Velling sogn 1820-1823, for 3. rdl. om året og fri station. Folk i Velling syntes om ham, de syntes, han hellere skulle være præst end lærer, og han kom ikke på seminariet i Borris, fordi lærerne der var rationalister. Så blev han kendt med lederen af Herrnhuterne i Skjern, Frands Lund, som fik interesse for ham og satte ham i forbindelse med Dansk Missions-Selskabs formand Bone Falk Rønne, og spurgte, om Østergaard kunne blive uddannet som hedningemissionær. Chr Østergaards fader havde intet at indvende, andre trådte til bl.a. fuldmægtig Hansgaard, født i Hee, og Østergaard fik et tilskud på 300 rdl. til han havde taget studentereksamen, mod at han senere ville blive missionær i Trankebar eller på Grønland. Hans fader, som hidtil ikke havde sat sig imod det, fordi han vel regnede det for luftkasteller, gik efter en del modstand ind på at give Chr. Østergaard et tilskud til læsningen, imod, at han gav afkald på arveretten til gården.

Østergaard var selv i megen vånde, da han tvivlede på sine evner, men rejste 1824 til København og begyndte læsningen. Det kneb især med latin, men ved dr. A. Rudelbachs og Jac. Chr. Lindbergs hjælp fik han studentereksamen og tre år senere blev han cand.theol. med non, men professorerne anbefalede ham på det bedste for ”flid og tænksomhed, der kun hæmmedes ved hans mandelfulde uddannelse”. Østergaard stod i København i nær forbindelse med de grundtvigske studenter, deltog i ”Kalkbrænderiforsamlingerne” hos Lindberg.

1833 rejste han med sin hustru til Upernavik i Grønland. Der var 120 døbte grønlændere og lidt flere hedninger. Arbejdsforholdene var meget vanskelige, og Østergaard måtte klare det hele selv. Alt foregik i hans hjem, thi der var hverken kirke eller skole. Hans hus var så usselt, at han foretrak at bo i et grønlænderhus. 1839 blev kirken rejst. Den stedlige købmand modarbejdede ham på alle måder. Forholdet blev så spændt, at købmanden blev forflyttet (efter usømmelig optræden ved en altergang), danskerne på stedet klagede over Østergaard, fordi han også ville øve kirketugt over for dem.  Og med grønlænderne gik det heller ikke så godt. Han arbejdede nidkært, og ved hans afrejse var der kun ca. 50 hedninger, men han kom dem ikke så nær, dels p.g.a. sproget, dels klagede han over deres uærlighed og uoprigtighed, deres trods og foragt for det danske sprog, og over af deres kristendom var præget af hedensk overtro. Han så mistrøstigt på arbejdet og foreslog, at man ansatte indfødte præster med nogen seminarium uddannelse. Han skulle blive der til 1843, men hans hustru døde 1837, et barn døde, muligvis p.g.a. af de slette forhold, og han fik 1840 bevilget hjemrejse, men han kom  dog først hjem i 1842.

Det kan tilføjes, at Østergaard selv skriver, at ”der var tale om at sende ham til missionsskolen I Basel, men da der ikke var plads til flere elever, blev han privat undervist i København”. Det var ham ikke så meget om at gøre at sætte sig ind i alt, hvad der skulle læres af teologi og at få en god eksamen, som hurtigt at blive færdig for at nå sit mål.

I Grønland ønskede han at komme til Upernavik, hvor han begyndte som den nordligste præst i verden, for den danske besætning og den vidt spredte, forholdsvis lille befolkning af indfødte,. Efterhånden undervistes og døbtes ca. 75 hedninger (voksne) foruden børn. Andre var katekumener, hvorved missionen dér, inden hans bortrejse var ”bragt ind i samme rette eller skæve gang, som i hele det øvrige Grønland” skriver Østergaard. Hen ved  et par snese, der ville leve og dø som hedninger, var de sidste hedninger i Grønland (Elvius, 1885-87, s. 222).

Sønder-Felding-Assing fik med C.C. Østergaard en præst af den ældre grundtvigske type, udpræget vækkende, og tillige med sympati på ordinationens og embedets betydning og styrede med fast hånd. Der var intet åndeligt røre i sognene, skolen var i forfald. Hans myndighed over for al slendrian vakte ikke ubetinget bifald, ej heller hans stramme kirketugt. Men han fik et godt navn blandt de vakte lægfolk, hos hvem han gerne førte ordet. Han kunne tale dem alvorligt til, f. eks. I et ”Sendebrev til de opvakte i Bording” 1847, hvor han advarede dem om, at de lededes af udsogns folk, hvis lange taler let blev til ordgyderi. Især advarede han mod en bestemt prædikant. I en skrivelse 1848 (”Luther og de surmulende kristne”) siger han, at han vil ikke selv ynder dans og spil, men han anvender Luthers ord om, at afholdelse fra dans og spil dog ikke kan være salighedsbetingelse. Dette forstyrrede ikke hans forhold til de vakte, men han havde sammenstød med pastor A. Henriksen, Bording. Østergaard havde forbindelse med Vilh. Birkedal i Sdr. Omme, hans nære ven. 1846 var Birkedal og Østergaard sammen på en længere rejse over Sønderjylland og Fyn til Sjælland og var hos P. Larsen, Skræppenborg, Dons. Han havde forbindelse med præsterne Blædel i Brande, Bloch i Lønborg, Svejstrup i Nørup, Tang i Velling og flere. Hans rummelighed ses af en liste han opstillede over gode præster, der burde være medlemmer af den grundlovgivende rigsforsamling. 1848-1849 var Kr. Kold huslærer hos ham for hans børn, og Kold her kom til at læse Grundtvigs verdenshistorie fik afgørende betydning for Kold.

Østergaard kom til Husby-Sdr. Nissum efter anbefaling af provst Gad, Holstebro, der omtalte hans ”duelighed, retsindighed og kristelige nidkærhed”. Han fik det ikke let i Husby. Forholdene var vanskelige, han ville ikke gå på akkord, men have orden i sagerne, og menigheden blev snart utilfreds med den strenge præst. Sogneforstanderskabet ville ikke bevilge penge, bønderne syntes ikke om, at han stod på småfolks side. Han talte tideligt og silde mod det grove drikkeri, sognenes hovedlast, ville kun tage folk til alters, når de lovede at holde op med drikkeriet. 1858 døde èn af de værste svirebrødre (vist af druk) og uden at præsten havde været tilkaldt. Den anledning benyttede Østergaard til at rette et hovedslag mod drikkeriet, særligt af hensyn til den afdødes kammerater og drikkebrødre (hvortil desværre degnen, Anders Stahl hørte). Ude ved graven begyndte Østergaard med Grundtvigs ord ” Skal jeg tale eller tie? Skal jeg kvæle ordet i mit bryst?” Helst var han gået hjem i tavshed, men for de andres skyld måtte han sige et alvorsord. Og det var hvasse ord, der faldt. Den afdøde havde hverken brudt sig om Vorherre eller hans hus, havde levet et ugudeligt liv, og drukket sig ihjel. Dertil kom nogle skrappe formaninger. Folk blev vrede. I degneboligen kom de og krævede en nærmere forklaring af præsten. Da han afviste dem, puffede de til ham og fulgte han hujende ud. Lærer Sahl så man ikke noget til. Næste dag mødte afdødes broder sammen med fire mænd i præstegården og krævede en afskrift af præstens tale. Østergaard afslog dette. Så sagde de, at de ikke var tjent med Østergaard som præst og ønskede en anden, dels p. g. a. talen og dels fordi han udelukkede dem fra nadveren. Østergaard svarede, ar han ikke ”ville besvære dem én dag”, hvis de kunne få ham afsat, men han var kaldet af Gud og kongen, hvortil føreren Bertel Thomsen sagde, at ”så kunne Gud og kongen vel også afsætte ham”.

Så klagede 10 mænd til biskoppen over den ”strenge, fordømmende” præst, og hævdede bl.a. at den afdøde var død af lungebetændelse og ikke af drik. Flertallet i sogneforstanderskabet bekræftede ” det slette forhold” mellem præst og menighed, og henstillede, at Østergaard blev forflyttet. Østergaard erklærede, at man ikke kunne bedømme ham efter denne tale, men glædede sig over, at Guds ord havde ramt. De 10 mænd var dem, der havde lavet optøjer på kirkegården, to af dem var i sogneforstanderskabet og støttede således deres egne klage. Var de utilfredse, kunne de løse sognebånd, men Østergaard ville ikke ændre sin embedsførelse. For resten ville han gerne forflyttes, da der let kunne opstå gnidninger, særlig om de ubehagelige tiendesager. Provst Møller i Hygum ville ikke støtte klagerne. På enkelte udtryk nær var Østergaard tale et alvorligt ord, som en præst var berettiget til at fremføre. Det samme mente biskop Dausgaard, der endog fik amtmanden til at beordre forhør i anledningen af optrinnet på kirkegården. Biskoppen skrev til sogneforstanderskabet, at Østergaards tale havde haft en kristelig-kærlig hensigt, og at en sjælesørger ikke kunne forbigå alt i tavshed, jvf. Herrens ord om at stå forargelser imod. Det eneste der kom ud af affæren, var at lærer Sahl fik en alvorlig advarsel om ikke at holde sviregilder i sit hus. Kirkegangen var, som i de forrige præsters tid, dårlig, ofte kun en halv snes. Det skyldtes ikke blot kirkelig ligegyldighed, men også, at Østergaard uden persons anseelse sagde sin mening. Han ord om, at han gerne ville forflyttes, var rigtige nok, siden 1857, søgte han 27 embeder, og 1864 blev han udnævnt til sognepræst i Understed-Karup, men trak sig tilbage efter samråd med biskop P. C. Kirkegaard p. g. a. ”kaldets besværligheder”. Senere ønskede Østergaard en kapellan, som måske bedre kunne komme i kontakt med folk, og som kunne bistå ham i det besværlige embede. En tid var han blind (grå stær), men fik sit syn igen ved en operation. 1861-1863 var Evald Tang Kristensen hjælpelærer i Husby. Han anså Østergaard for at være en ”gnavpotte”, men hans prædikener var ”ikke så dårlige” (en stor ros i Tang Kristensens mund), kun at han læste dem op og havde et dårligt organ. Først 1868 fik Østergaard kapellan (Sparrevohn, som blev sindssyg), fra 1871 Jakob S. Hansen, som blev gift med hans plejedatter, konens niece Vita Garnæs, og som efterfulgte ham som sognepræst i 1877.

Da Østergaard tog sin afsked, byggede han et hus i en plantage i sognet.

Han var en god økonom, men ikke bange for at støtte trængende. Han skænkede 5.300 kr til DMS, betænkte fattige i Husby-Søndre Nissum med 9.000 kr og skænkede sin store bogsamling til Askov Højskole. Når man ser ham på billederne med det store viltre skæg og hår og smil i det faste blik bag brillerne, får man indtryk af en personlighed, han var helstøbt, selvstændig, men manglede smidighed, og hans ubestikkelige retfærdighedsfølelse og sandhedskærlighed kunne nok føre til, at folk vendte sig fra ham. Skønt han var vækkelsesprædikant, hører man ikke om vækkelse i hans sogne, men flere af dem, der kom ham på nært hold, især hans grundtvigske venner, satte pris på ham f. eks. Vilhelm Birkedal som regner ham mellem sine ”uforglemmelige venner fra heden”. Østergaard ønskede ikke at træde frem i første række, men han fulgte godt med i tidens folkelige og kirkelige spørgsmål, var levende optaget deraf og gav jævnligt sin mening til kende i ”Budstikken”, Dansk Kirketidende o. s.v.. han skrev i 1840èrne under samlebogs striden i ”Fædrelandet” mod biskop Mynster, der nedlod sig til at svare ham i ”Berlingske Tiende”. Mest kendt blev han dog ved sin oversættelse af Heinrich Müllers ”Aandelige hviletimer”, en andagsbog fra det 17. Århundrede. Den udkom i 3 oplag.

Litt.: H. Osterman:  Grønl. Præster s. 211. Samme: Af Missionær Østergaards papirer, i Grønl.Selsk. Aarsskr. 1936-37. Christeligt Folkeblad v/ J.V. Bloch, 1847, nr 50. E. Tang kristensen: Minder og oplevelser I, 221. E. Elle Jensens i Ribe Stifts Aarbog 1955, s. 95f (hvorpå ovenst. bygger). H. Nutzhorn i Historisk Maanedsskrift VI, 1886, 330-76, VII, 65f, 129f. Erslews Forfatter-Lexicon III, s. 700f, supplement til samme III, s. 753f.

1864 – 1882 Niels Peter Simonsen

Født 11. februar 1821 i Vejle. Forældre: Smedemester Peter Simonsen og hustru Susanne Johansdatter.

Student privat 1841, cand, theol. 10. juli 1851 (h2). Seminarielærer I Jakobshavn 23. februar 1853, ordineret 11. marts s.å.  Missionær i Umanak 1855. Missionær og tillige seminarieforstnader i Jakobshavn 1858-1863. Sognepræst i Understed-Karup 27. november 1864. Afsked 6. januar 1882. Død 16. februar 1882.

Gift 17. marts 1853 med Ane Sophie Elonore Kragh, født 16. februar 1828 på skib undervejs fra Grønland til Danmark, død 7. maj 1905. Forældre: Sognepræst sidst i Øsby, Haderslev Amt, Peder Kragh (1794-1883) og første hustru Anna Marie Liedemark (1797-1836)

3 døtre (1868) To svogre var præster: i hhv. Jersie-Kirke Skensved, København Amt, og (Jens Michael Peter Kragh) i Strandby-Farsø, Aalborg amt.

Seminariet i Jakobshavn, som bestyredes af præsterne, eksisterede i årene 1845-1875 og atter 1901-1907 (Traps5 30, Grønland s. 548)

Som forgængeren Carl Christian Lund levede også Niels Peter Simonsen i en tid, da brændevinen var billig og blev meget misbrugt. Han var den eneste i sognet, der havde orne, og når folk kom med deres grisesøer til ham, gik snapsen flittigt rundt. Han mindedes som ”en ringe præst, en svag karakter, der lod sig lede af dem, der forstod af benytte sig af ham. Desværre blev han ret forfalden og deltog meget i bøndernes gilder”. Kirkegangen var minimal.

Til folketingsvalg 25. april 1876 søgte Venstre i Frederikshavnerkredsen (som Understed-Karup dengang tilhørte) at opstille pastor Simonsen som kandidat, hvad han også indvilgede i, men det mærkedes imidlertid snart, at han vandt for ringe tilslutning blandt vælgerne, hvorfor han også efter kort tid – og inden valget – trak sin kandidatur tilbage (Ths. Larsen, En Gennem brudstid II (1922), s. 350). Medl. Af sognerådet 1867-1882, sgr. Formand 1874-1882.

1882 – 1891 Frants Ludvig Petersen

Født 22. april 1850 i København. Forældre: Slotsgartner ved Rosenborg Carl Ludwig Petersen og hustru Henriette Christine Christensen.

Student v. Westens Institut 1867, cand theol. 1874 (h1). Lærer I København. Ordineret kateket og førstelærer i Nakskov 15. oktober 1877. Sognepræst i Understed-Karup 20. april 1882. Sognepræst i Lunde, Odense amt, 23. marts 1861. Død 14. marts 1910.

Gift 15. november med Charlotte Kirstine Agathe Hammer, født 29. juni 1850 i Store Frederikslund, Kindertifte sogn, Sorø amt. Død 15. december 1917. Forældre; Gartner Ezechiel Hammer og hustru Caroline Ludovica Ernestine Voetmann.

Pastor Petersen var en kraftig, betydelig mand, højkirkelig, velsitueret. Han fik et meget godt forhold til beboerne. Han kom til Understed-Karup samme år som Asschenfeldt-Hansen kom til Sæby. Da vækkelsen begyndte i Sæby, stod pastor Petersen straks velvilligt og nærmede sig IM.

Senere tog han imidlertid afstand fra IM og Asschenfeldt-Hansen. Pastor Petersen samlede unge piger i præstegården, hvilket var noget helt nyt. Kirkegangen var jævnt god. En del af beboerne, der var blevet grebet af IM`s vækkelse, gik til kirke i Sæby allerede i Asschensfeldt-Hansens forgænger, Harald Skovgaards tid, og fortsatte dermed under Asschensfeldt-Hansen, de der ikke gik med, spottede over den vandring.

I sit fynske sogn var pastor Petersen formand for hjælpekassen m.m.. Han røgtede sit embede med stor samvittighedsfuldhed og havde flere tillidshverv. Han døde ganske pludseligt af apopleksi (Fyens Stifttiende, 15. marts 1910).

1891 – 1899 Hans Nielsen Hansen

Født 9. maj 1860 i Endrupdal, Asminderød sogn, Frederiksborg amt. Forældre: Gårdejer Niels Hansen og hustru Jensigne Kirstine Villumsen.

Student Frederiksborg 1879, cand. Theol. 1887 2(h2). Sognepræst på Askø, Maribo amt 28. april 1887. Sognepræst i Understed- Karup 4. juni 1891. Sognepræst i Torslev-Øster Svenstrup, Øster Han Herred, 25. september 1899. Sognepræst ved Gethsemane Kirke i København 12. april 1905. Sognepræst i Krummerup-Fuglebjerg, Sorø amt, 24. november 1914. Afsked 1. maj 1925. Død 8. december 1887.

Gift 28. juni 1887 med Hedvig Jacobine Theodora Brunnerstedt, født 2. januar 1863 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Frederiksborg amt. Død 29. september 1932. Forældre: Slotskantor Fredinand Vilhelm Theodor Brummerstedt og hustru Katharina Marie Magdelene Sophie Groth.

En sønnedatter af hans Nielsen Hansen blev gift med pastor Kolpen, Orø.

Pastor Hansen var en typisk Indre Missions præst: En gå-på-natur med et rigtigt lune, og samtidig en dybt alvorlig natur. Hans styrke var at forkynde lovens toner. Han fik bygget missionshuset ”Elim” i Understed 1897, og hans billede hænger der ved siden af Vilhelm Becks. Han opfordrede de unge ”til at gå løs på deres kammerater med grovfilen”, et for ham karakteristisk udtryk, mens han var her. Det stødte enkelte kirkegængere, men han satte spor, også blandt de unge. Han kom meget sammen med præsterne Ilsøe i Sæby, L.C. Münster og H. I. F. C. Matthiesen u Asaa og de talte ofte i Understed. En kone sagde om H.N. Hansens vækkende forkyndelse ”Han giver os en stærk mundfuld; så gør han et lille ophold; så får vi tid til at synke det …. og tænke efter”. De, der havde holdt af pastor F. L. Petersens milde forkyndelse, blev vrede.  Men da der var gået et par år, udbrød der en vækkelse i Understed, særligt blandt de unge, og længe efter hørte man tale om ”den vidunderlige rige tid, da åndens stærke vilje gik ud over Understed sogn”. Pastorinde Hansen holdt søndagsskole i præstegården, sammen med Sv. Clemmensen og Chr. Thomsen, Stenbjerg, der begge i mange år stod som ledere af IM`s samfund. Forklaringsmøderne og sangaftenerne i præstegården knyttede dem alle stærkt sammen. Der blev også holdt ungdomsmøder i præstegården. Ud fra missionshuset blev der arbejdet flittigt. Samfundet havde nær forbindelse med IM i Sæby og i Bangsbostrand.

H.N. Hansen var en af de jyske præster, som Friis-Hansen fik kaldt til København. Han havde fra Nordjylland et godt navn som fuldtro IM`s præst og en meget levende forkynder. Han fik god gerning ved Gethsmanekirken på Vesterbro, og han forstod ved sit gode humør og lyse sind at fange københavnerne. Da han kom til Krummerup- Fuglebjerg, var han ikke længere ung, men han tog fat med friske kræfter og sled utrætteligt med hus besøg, og han havde den glæde at opleve vækkelsen her 1917 og se det nye missionshus blive rejst. Han var særpræget og meget ildnende forkynder, som samlede mange, især i Fuglebjerg, og havde et godt samarbejde med lægfolket her. Han var en skattet taler på egnen og ved IM`s fællesmøder, og meget afholdt. Han er den præst, som mest har formået at præge det åndelige liv i sognene.

Litt: Emil Steenvinkel: H.I.F.C. Matthiesen (1934) s. 162. A. Nørfelt: A.Fibiger (1938)s. 89. Det nye Aar (IM`s almanak) 1927, s. 58

1899 – 1920 Ernst Adam Olsen

Født 11. januar 1868 i Odense. Forældre: Snedkermester Carl Christian Olsen og hustru Andersine Margrethe Nielsen.

Student Odense 1887, cand. Theol. 1893 2 (1). Timelærer I København, deltog i menigheds arbejde  hos pastor Kragh i Sct. Jacobs Kirke. Sognepræst på Anholt, Randers amt, 31. August 1894. Sognepræst i Understed-Karup 21. november 1899. Afsked 29. maj 1920. Flyttede til København, hvor han som emeritus virkede lidt på Nørrebro. Død 19. juni 1940.

Gift 6. August 1907 med Marie Sophie Margrethe Jørgensen, født 3. november 1865 i Maribo, død 12. maj 1940. Forældre: Tømrermester Christoffer Peter Jørgensen og hustru Karen Johanne Jensen Kragh.

En svoger til Ernst Adam Olsen var præst i Udby-Ørslev, Præstø amt.

Pastor Olsen havde været præst ”på det skrækkelige sted Anholt” (vist Olsens eget udtryk) før han kom til Understed-Karup. Han var en fin åndelig personlighed, men svagelig. Han var mærket af en hjertesygdom, en læge i Sæby betegnede ham, da han kom til Understed, som én, der kun havde få dage tilbage. Han nåede dog at blive 72 år. Ofte var han meget nedtrykt, det skyldes hans nerver. Og forgæves søgte han fra pastoratet. Han kom fattig til Understed, men var sparsommelig, havde en dygtig husholderske, og var meget gæstfri. Da han blev gift i 1907, fik han bedre kår, men de to levede ensomt, indtil han træt og nervesvag søgte afsked, 52 år gammel. Som emeritus virkede han lidt på Nørrebro i København.

Pastor Olsen huskes både som prædikant og som sjælesørger. Han kunne afmale Guds kærlighed så forunderligt levende. ”Din synd kan være nok så stor. Overfor Guds kærlighed er den ikke mere end en tot blår i en bageovn”. (et ord, som dog vist stammer fra Luther). I en prædiken om bryllupsklædningen sagde han: ”Det er ikke det ydre, ikke KFUM-mærket i knaphullet, men det indre, der er afgørende”. Han kunne prædike om den rige mand og Lazarus, så tilhørerne følte sig midt i begivenheden: ”Lad den fattige også få et stykke lagkage”. Hans prædiken og tale var fyldt med små træk, ofte sarkastisk, bidende og vittig og rammende. Jens Møller, Damsgaard, har berettet følgende: En af pastor Olsens ”historier” lød sådan: ”En tømrer faldt engang ned fra 4. sal af et stillads. Han fik fat i en lægte på stilladset, da han tumlede ned og hang nu der mellem himmel og jord og råbte om hjælp. Til sidst måtte han slippe sit tag af udmattelse og faldt. Og da viste det sig, at der kun var 1 ½ alen ned til jorden”. Dette træk anvendte han på at slippe verden, så falder man lige ned i Guds kærlighed. Vi kendte alle Olsens ”historier”, dem havde han fortalt så tit; vi sad blot og ventede på, at historien var forbi, så kom der noget vældigt godt. Engang kørte Jens Møller for pastor Olsen til Torslev Kirke (med hest og vogn). De sad og talte om alt muligt. Men pludselig siger pastor Olsen: Nå, jeg har ikke tid til at snakke, jeg må have fundet en tekst. ”Og da jeg hørte det”, sagde Jens Møller, ”sagde jeg jo ikke mere resten af vejen. Men da jeg kom op i koret, med hans præstekjoletaske, stod han og bladede frem og tilbage i bibelen og havde endnu ikke fundet en tekst. ”Men han holdt en vældig prædiken alligevel” føjer Jens Møller til.

Provst Steincke i Flade har fortalt, at pastor Olsen engang skulle tale i Gærum Missionshus. Han blev hentet af en lille husmand i en gammel elendig vogn, med et par magre heste for. Han begyndte sin tale således: ”Jeg blev kørt herover i en gammel skraldekasse af en vogn med et par elendige øg for. Men sådan er det med alt, vi kan udrette. Det er ikke andet end gammelt skrammel alt sammen, lige til at kassere. Han må have kendt vedkommende husmand godt. En mand i Sæby har fortalt, at pastor Olsen en gang var i Norge sammen med en del sæbynitter, fortæller var selv med. De skulle bl.a. høre en norsk præst tale. Imidlertid fik den norske præst forfald i sidste øjeblik, og gode råd var dyre. Men da man fik at vide, at der var en dansk præst tilstede, blev pastor Olsen opfordret til at sige lidt. ”Og da holdt han en sådan prædiken om Guds kærlighed, at de, der hørte den, aldrig glemmer den”. Dette blev fortalt 15-20 år efter.

Som sjælesørger var han enestående. En kvinde har fortalt, at hun var i svære anfægtelser, fuld af selvbebrejdelser, i dyb nød. Olsen hørte tålmodigt på hende, indtil han afbrød hende ”Hvad kommer alt det dog mig ved?”. Hun så på ham, skuffet (måske lidt selvmedlidende). Olsen fortsatte ”Alt det har Herren taget sig af” Læg dog hele byrden på ham. Vær fri!. Fra det øjeblik havde hun lys. Der var dem, der mente, at pastor Olsen i de første år var noget påvirket af syndfrihedslæren (N.P. Madsen), men det er sikkert ikke rigtigt. Næsten alle vidnesbyrd taler om hans sunde evangeliske, men særprægede forkyndelse. Han kunne være meget skeptisk overfor den almindelige folkekirkelighed, han kunne håne bønder, der antog ”fine manerer” og opførte sig ”som abekatte på et skibsdæk”, skønt de ”velsagtens ikke var vasket, siden jordmoderen vaskede dem”.

I Karup var der et flertal, som ikke ville have med IM at gøre. En del løste sognebånd til den grundtvigske provst H.G.S. Jensen i Torslev, medens der i Understed kun var én sognebåndsløser. De er dog senere vendt tilbage. Forholdet mellem pastor Olsen og lærer P.C. Nielsen i Understed var mindre godt. De var stædige og stejle begge to. Lærer Nielsen forsøgte forgæves at tage ledelsen i missionshuset, men arbejdet der ledes af lægfolk, støttet af pastor Olsen.

Vendsyssel Tidende skrev i sin nekrolog ”Pastor Olsen var en særpræget skikkelse, noget af en ener, noget indesluttet, men egentlig vennesæl og afholdt. Uden at være nogen udpræget retningsmand sluttede han sig til IM. Hans forkyndelse var en ren evangelisk, ofte isprængt en rigdom af billeder, og hvor han kom, blev han gerne hørt. I Understed vil hans minde leve længe.

1920 – 1926 Theodor Neergaard

Født 15. januar 1894 i Sahl sogn, Viborg Amt. Forældre: Sognepræst, sidst i Skødstrup, Randers amt, Carl Johan Neergaard (1863-1960) og hustru Jenny Arnoldine Krarup (1866-1954).

Student Metropolitanskolen 1912, cand. theol. 1919 1(1.). Hjælpepræst Herlufholm, Sorø amt, 13. september 1919. Sognepræst i Understed-Karup 8. oktober 1920. Sognepræst i Teestrup, Sorø amt, 26. januar 1926. Sognepræst i Laurbjerg-Lerbjerg, Randers amt, 8 marts 1932. Afsked 29. februar 1960. Død 1. februar 1964.

Gift 1. gang 13. november 1920 med Sofie Elisabeth Bartholdy, født 6. april 1896. Død 18. juni 1924. Forældre: Sognepræst, sidst i Skibby, Frederiksborg amt, Johan Peder Bartholdy ( 1859-1928) og hustru Marie Christiane Gad (1857-1943).

Gift 2. gang 6. november 1928 med Karen Sophie Krarup, født 2. januar 1909 i Sæby. Forældre Manufakturhandler Jacob Gabriel Krarup (1884-1964) og hustru Olga Andersen (18.19.).

En søn af pastor Neergaard blev præst i Hornstrup, Vejle amt. En datter blev gift med pastor Jensen, Sdr. Felding, Ringkøbing amt og én med pastor Sjø-Rasmussen, Gloslunde-Græshave, Maribo amt.

1. Hustrus brødre var IM´s formand 1934-1954 Christian Bartholody, sognepræst I Haslev-Feerslev, Sorø amt og Georg Johannes Bartholdy, sognepræst ved Eliaskirken i København.
2. Hustrus bror var sognepræst i Harring-Stagstrup, Thisted amt.

Pastor Neergaard var i Laurbjerg-Lerbjerg medlem af bestyrelsen for Dansk Missions Selskabs Kredsforbund og tillidsmand for Dansk Kirke i Udlandet.

Litt. Paul Nedergaard: 100 danske præsteslægter (1954), 33 og 52.

Pastor Neergaard var ofte syg og i begyndelsen af hans tid i Understed-Karup havde præst og samfund lidt svært ved at finde hinanden. Han var meget pligtopfyldende og nidkær, ved hus-besøg og sjælesorg og havde en god støtte i sin hustru, som fik åndeligt indpas hos mange og betød meget. Men hun døde i 1924 og blev meget savnet. Pastor Neergaard vandt efterhånden god indgang, men måtte søge bort af helbredshensyn.

1926-1931 Christian Sørensen (Birkeland)

Født 4. august 1897 i Ikast, Ringkøbing amt. Forældre: Gårdejer, lærer, indremissionær og forfatter Søren Andreas Sørensen (1874-1936, se Dansk skønlitterært Forfatterleksikon 1900-1950 III (1964) s. 353-54) og hustru Sine Graversen.

Student: Rønde 1920, cand. theol. 1926 1 (h1). Sognepræst i Understed-Karup 2. juni 1926. Sognepræst i Vesterbølle, Viborg amt, 18. marts 1931. Sognepræst i Anst, Ribe amt 27. august 1945. Afsked 30. september 1964.

Navneforandring til Birkeland (efter faderens fødegård i Vorgod sogn).

Gift 29. september 1926 med Astrid Madsen, født 25. september 1904 i Silkeborg. Forældre: Købmand Christian Madsen og hustru Mathea Hansen.

En datter af pastor Birkelund blev gift med pastor Sørensen, Stenstrup-Lunde, Svendborg amt.

Hustrus broder residerende kapellan ved Københavns Domkirke. Fætre: Munch-Madsen, Tranekær, Svendborg amt og Jordløse-Haastrup, Svendborg amt.

I Anst var pastor Birkeland herredsrepræsentant for Kirkesagens Venner, kredsformand for Dansk Missions Selskab, provstirepræsentant for Dansk Kirke i Udlandet og medlem af Kirkefondens og DMS`s repræsentantskab.

Pastor Sørensen (som hans navn var, mens han var  i Understed) var ægte IM`s mand og vandt god kontakt med befolkningen og deltog trofast i missionens arbejde.

1931-1959 Ejnar Hemme Goll

Født 23. juli 1892 i Øls, Aalborg amt. Forældre: Sognepræst til Øls-Hørby-Døstrup:  Melchior Koch Goll (1859-1933) og hustru Marentine Henriette Hemme (1867-1936).

Student Sorø 1911. Uddannelse som snedkersvend. 1921-1922 assistent på ungdomshjemmet ”Ungdommens Vel” i Seden ved Odense. Cand. theol 1931 1(h2). Sognepræst i Understed-Karup 19. juni 1931. Afsked 13. juli 1959. Flyttet til Albækhede i Assing sogn, Ringkøbing amt og siden til Herning. Død 21. november 1981.

Gift 14. juli 1931 i Gjellerup, Ringkøbing amt, med Karen Møller Fastrup, født 18. februar 1902 i Fastrup, Gjellerup sogn. Forældre: Gårdejer Jeppe Møller og hustru Ane Marie Hansen – 4 børn.

Formand for Understed-Karup Skole kommision. Medlem af bestyrelsen for Sæby Børnehjem og Indre Missions Venners Arbejde for ulykkeligt stillede børn i Vendsyssel. Medlem af Stiftsudvalget for Kirkeligt Forbund af 1933. Medvirkende ved oprettelse af Understed-Karup Sognebibliotek 1942.

Pastor Goll var fra sit hjem præget af Indre Mission og begyndte også sin præstegerning i tilknytning hertil. I et afskedsinterview (Vend. Tid 19. juli 1959) fortalte han imidlertid, at han med tiden var gledet bort fra IM i mere luthersk retning. Anstødsstenen var for ham, den skarpe og håndfaste IM`s  dogmatik og uenighed om ”mellemtingene” (dans, kortspil, teater osv.), som han ikke ville fordømme. På den anden side understregede han i samme interview den store gæld, han personligt stod i til IM, og sin opfattelse af, at det kirkelige og kristelige liv i dag findes i IM`s kredse.

Hans forhold til sognebørnene havde hele tiden været det bedste – men medvirkende til hans beslutning om at gå som 67-årig var, at kirkegangen i sognene efterhånden var blevet ringe.

Pastor Goll var et ordensmenneske og tillige meget historisk interesseret, begge dels ses af den måde, han førte bl.a. sin embedsjournal og skole kommisions protokollen på. I sit otium virkede han som medarbejder ved Lokalhistorisk Arkiv i Herning.

 1959-1967 Viggo Baun

Født 10. oktober 1931 i København. Student Esbjerg 1951, cand. theol 1958 1(1.). Hjælpepræst Brovst 16. maj 1958, ordineret 20. maj så. i Aalborg Domkirke. Sognepræst i Understed-Karup 5. december 1959. Sognepræst Aaby-Vedsted 12. juni 1867.

Gift 17. oktober i Skanderborg med Elisabeth Zwicky Danielsen, født 15. oktober 1932 i København. Forældre: Sognepræst Johannes Danielsen og hustru Helene Zwicky. Udnævnt til provst i 1987-1988.

1967 – 1975 Erik Møller Lunde

Født 25. december 1939 i Dejbjerg, Ringkøbing amt. Forældre Gårdejer Peder Pedersen Lunde og hustru Laura Dideriksen.

Student Tarm 1959, cand. theol 1966 1(1). Værnepligtig teolog Flådestationen Korsør 1966-1967. Ordineret 27. september 1967 i Aalborg Domkirke. Sognepræst i Understed-Karup 1967. Sognepræst i Ølby-Asp-Fousing, Ringkøbing amt 1. maj 1975.

Gift 12. juni 1965 i Stubberup, Odense amt med Karen Birthe Hansen, født 30. januar 1944 i Stubberup sogn. Forældre: Husmand Ejnar Kristian Hansen og hustru Birgitte Marie Hansen.

1976 -1979 Christen Burskov Christensen

Født 25. december 1821 i Brønderslev. Forældre: Arbejdsmand Niels Christensen og hustru Ane Margrethe Marie Hansen. Uddannet som bogtrykker. Særuddannelse til præst 1974.

Residerende kapellan Blaagaards Kirke i København 1. september 1974, ordineret 15. september så. i København Domkirke. Sognepræst i Understed-Karup 1. marts 1976.

1. Residerende kapellan Taarnby, København amt, 1. august 1979.

Gift 1. gang 20. August 1960 med Ellen Birgit Nielsen, født 20. Juni 1929 i Næstved, død 1981. Forældre: Parcellist Karl Edvard Nielsen og hustru Ingeborg Emilie Sørensen.

Gift 2. gang 1981 i Karup med Ruth Burskov, datter af Jens Elith Hansen, Lille Tveden i Karup.

Udg: William Caxton – Englands første bogtrykker (1966).

Ved pastor Christensens til træde nyudarbejdedes en instruks for sognepræsten i Understed og Karup, hvorefter der påhviler ham en forpligtelse til at assistere sognepræsten i Sæby, såvel ved gudstjenester (hvor Understed-Karup spr. tager gudstjenesten i Sæby kirke én gang om måneden) som ved konfirmandforberedelse og konfirmationer.

1980 – 1987 Else Marie Størup f. Roed

Født 4. juli 1927 i Århus (Sct, Johannes sogn). Forældre: Kontorassistent Niels Roed og hustru Ellen Margerethe Pedersen. Lærereksamen Århus Seminarium 1951. Sproglærer ved Odder private Realskole 1951 – 1956.

Missionsskole i Sverige og England 1956-1968. Missionær og lærer ved Mutanbara Teacher Traning School i Sydrhodesia (nuv. Zimbabwe) 1958-1962. Timelærer ved Hjørring Seminarium i fagene engelsk, kristendomskundskab og håndarbejde 1962-1967, seminarieadjunkt ssts. 1967-1973. Faglærereksamen i engelsk 1966. Lektor i engelsk ved Hjørring Gymnasium 1973-1976.

Særuddannelse til præst 1976. Residerende kapellan Gunderup-Nøvling, Aalborg amt, ordineret 13. August så. i Aalborg Domkirke. Sognepræst i Understed-Karup 1. juni 1980.

Gift 28. august 1981 i Hirtshals med kapelmester Karl Ankjær Størup, født 26. december 1908 i Lille Størup, Skallerup sogn. Forældre: Peder Andersen Størup og hustru Kristine Marie Christensen.

1973-1976 sekretær i byggeudvalget, der forestod byggeriet af Bistrup kirken i Hjørring. Sekretær i Kirkekomiteen, der arbejdede med projekt til en ny kirke i Gistrup, Nøvling sogn. Afsked pr. 1. juli 1987. Bosat i Hjørring.  Død 26. november 1999.

1987 – 1995 Bjarne Kurt Jørgensen

Født 31. december 1949 i Vraa, Hjørring amt. Forældre: Arbejdsmand Verner Jørgensen og hustru Elonora Jørgensen. Student Hjørring Gymnasium 1969, cand. theol Århus januar 1978, ordineret 16. marts så. i Mariager kirke. Sognepræst (kbf) i Understed-Karup samt sognepræst i Sæby 1. juli 1987, kollats 9. juli så. Indsat i alle tre kirker 9. august så..

Gift 12. august 1972 i Engesvang med Birgitte Laumann, indsat som sognepræst i Sæby 9. august 1987, født 31. oktober 1948 i Hørup, Viborg amt. Forældre: Sognepræst i Engesvang Christian Laumann (1906 -    ) og hustru Helene Kjestine Schultz – 2 børn:  Simon Laumann Jørgensen f. 02.07.1975 Aarhus og Katrine Laumann Jørgensen f. 11.08.1977 Aarhus.

 Bestyrelsesmedlem i Etiopermissionens hovedbestyrelse, kredsformand i Kirkens Korshær, medlem af Dansk Missionsråd og af Folkekirkens Missionsråd. Orlogspræst ved Flådestation Frederikshavn 1990.

1996 – 2002 Pia Søgaard Hansen

Født  11.03.1965 I Veggerby sogn. Forældre: Graver Knud Nielsen og Henny Søgaard Nielsen, født Jørgensen.

Gift  04.12.1993 i Bislev med vægter Knud Eigil Hansen, født 04.12.1941 i Svanninge sogn, forældre: Specialarbejder Søren Kaj Fritsdal Hansen og Inger Marie, født Hansen.

Student 1983 Nørre Sundby Gymnasium, K 1993 Århus – Sognepræst (kbf) Marslev-Birkende 1. marts 1994

 Sognepræst (kbf) Understed-Karup 1. april 1996 – 31. januar 2002

09. februar 2003 afskedsreception for sognepræst Pia Søgaard Hansen I Understed-Karup sogn. 

Fra 01.02.2002 til 01.02.2003 orlovs vikarist i Kirkens Korshær`s gårdprojekt i Klarup.

15. februar 2003 ansat som vikar  i Skelund-Visborg sogn, Hadsund Provsti i perioden til 15.05.2003.

01. august 2003 indsat som vikar i Vive og Hadsund sogne, som skal afløse 50 %  til 01. august 2004. Den 10. august 2003 indsat som deltidsbeskæftigelse (50%), som hjælpepræst i Hals pastorat. Var ansat fra 2004 til 2007 i Hou Kirke, Hals kommune.

Ansat 15.04.2007 som kirkebogs førende sognepræst i Skjoldborg-Kallerup pastorat, Aalborg stift.

Pia Søgaard Hansen har været aktiv medlem af Landsstyrelsen i Kirkens Korshær siden 1997, blev formand for Regionsudvalg Nord i 1999, og i 2001 valgt til Landstyrelsen.

Kirkens Korshær er en privat hjælpeorganisation – tilknyttet den Danske Folkekirke, som har sit virke område blandt samfundets mest marginaliserede og udstødte grupper, narkomaner, psykisk syge, alkoholikere og hjemløse etc.

Den 1. juli 2011 ansat som sognepræst i Fåborg-Diernæs-Lyø-Avernakø pastorat.

2002 - 2012 Mette Boddum Behrndtz

Født 17. april 1974. Forældre: Frisørmester Jens Erik Behrndtz og kontorfuldmægtig Lone Boddum Behrndtz.

Gift med Roald Førgaard. Forældre: Skolelærer Bent Lindhardt Christiansen og skolelærer Lilian Førgaard.

Har 2 børn Freya født 2002 og Julia født 2005.

Uddannelse: 1993 Nysproglig student fra Odense Katedralskole.

1993 – 2001 Stud. theol ved Aarhus Universitet. 1997 Eksamen i Hebraicum og 1999 Eksamen i Arabicum

Cand.theol

Har i 2001 bestået teologisk kandidat eksamen ved Det Teologiske Falkultet ved Århus Universitet.

Ansættelse: 1997 – 1999 Manuduktør i Hebraisk. 1998 – 2000 Undervisning af minikonfirmander ved Ellevang kirke, Århus, og i samme periode instruktor i Salmer og profeter, institut for Gammel og Ny Testamente, Århus Universitet. 2000 – 2001 Instruktor i Historisk Stof, Institut for Gammel og Ny Testamente, Århus Universitet. 2001 Genopfriskningskursus i Hebraisk, Institut for Gammel og Ny Testamente, Århus Universitet. 2001 – 2002 Teologi for lægfolk, Økumenisk Kursuscenter, Århus, samt i 2002 Undervisningsassistent i Salmer og Profeter, Institut for Gammel og Ny Testamente, Århus Universitet.

Ansat 03. maj 2002 som sognepræst i Understed-Karup sogn med bistandsforpligtigelse til Bangsbostrand pastorat Frederikshavn, Aalborg Stift.

2003 Konstitueret sognepræst (kbf) i Understed-Karup pastorat, Aalborg Stift med 50%, samt teologisk voksenundervisning, Aalborg Stift.

2004 – 2011 Deltids ph.d. –stipendiat ved Århus Universitet på bevilling fra Århus Universitet og Aalborg Stift. P.D. –projektet Access to Action omfatter en narrativ analyse af kompositionen i Ezras bog.

Forskning 2004: Afdeling for Gammel og Ny testamente – en litteratur-kritisk analyse af kompositionen i Ezras Bog med særlig vægt på det udvalgte folks befrielse gennem disjunktion og konjunktion, herunder en redegørelse for de intertekstuelle forbindelser til Nehemias 1. Bog, Exodus og Esters bog (udelades).

Fra 1 december 2012 ansat ved Nørre Lyndelse sogn, Fyn.

2013 – Kirsten Pallesen

Født 23 aug.  1939 i Vejgaard ved Aalborg og arbejde i mange år som lægesekretær ved sygehusene i Aalborg og Dronninglund. Samtidig med arbejdet læst hun tysk ved AUC i Aalborg og senere latin ved Universitetet i Århus.

Fra 1987 læste hun teologi ved universitetet i Århus og afsluttede studiet som cand. Theol. I 1996.

Blev ordineret som præst i Sct. Knuds kirke i Odense og tiltrådte sit første embede som hjælpepræst ved kirkerne i Stenløse-Fangel 1 januar 1997. Fik herefter juli 1997 embede som sygehuspræst ved Nykøbing Falster Centralsygehus og som sognepræst ved kirkerne i Sdr. Kirkeby-Sdr. Alslev på Falster.

Efter 5 år i dette embede vendte Kirsten Pallesen tilbage til Nordjylland og fortsatte her som vikar for sognepræsten ved forskellige kirker.

Indsat 1 maj 2013 som præst ved Understed-Karup kirker. Det er 3. gang Kirsten Pallesen vikarierer i Understed-Karup pastorat.

Kirsten Pallesen var gift med Jørgen E. Pallesen som var overlæge ved Dronninglund sygehus. Parret har sønnen Per. Der bor på Falster og fungerer som overlæge ved sygehuset i Køge.

2014 - Kate Hyldgaard

Født 1. oktober 1954 i Kyndby Sogn, Frederiksborg Amt. Forældre: Maskinsmed Verner Hyldgaard, født 20 juni 1927 i Sønderup Sogn, Aalborg Amt, død 28 december 2009, begr. på Volstrup Kirkegård og hustru Ellen Margrethe Jensen, født 25 maj 1928 i Fræer Sogn, Aalborg stift. Gift 19 okt. 1951 i Fræer kirke.

Fra 1960 opvækst i Aalborg. Nysproglig student 1974 fra Aalborg Katedralskole.

1974-1977 franskstudier på Københavns Universitet.

1980 uddannet sygeplejerske fra Den Danske Diakonissestiftelses Sygeplejeskole på Frederiksberg, Sygeplejeske i hjemmeplejen og på hospital. 2002 Stud.theol. ved Københavns Universitet: cand.theol.

2010 samme år dimitteret fra Pastoralseminariet i København.

Sognepræst (kbf.) i Volstrup sogn. 1. februar 2011 ordineret i Aalborg Budolfi kirke 26 januar s.å.

Fra 2015 tillige sognepræst (kbf.) i Understed-Karup Pastorat.

November 2019 pensioneret

2019 - Peter Falck Sørensen

Født 7. november 1972

Han er født og opvokset i Viborg.

Har næsten altid haft et job efter skoletid, her kan nævnes avisbud og arbejdsdreng på et autoreservedelslager.

Matematisk student fra Viborg bKatedralskole.

Badminton træner for et talenthold af 10 - 14 årige.

Forefaldende arbejde på Viborg Teater og på Golf Hotel i Viborg

Hjemmehjælper i Viborg.

Handicaphjælper i Liverpool i England.

Handicaphjælper i 20 år i Viborg.

Samtidig med det har han også læst teologi og uddannet sig til præst.

Han blev ordineret i Budolfi Kirke den 5 december 2019.

Indsat som sognepræst i Volstrup og Understed-Karup kirker den 8 december 2019

Tiltrådte stillingen som sognepræst den 15 december 2019

Skrevet af

Else Nielsen 

medlem af menighedsrådet